Berlingske Business

Udsigt til god indtjening i danske banker næste år

Danske Bank
Foto:

Stigende forbrug, effektivitet og lave nedskrivninger vil sikre danske og øvrige nordiske banker god indtjening i 2016 på trods af det lave rentemiljø, forudser amerikansk kreditvurderingsbureau.

Det lave rentemiljø gør det svært for de danske banker at tjene store penge. Ikke desto mindre vil næste år blive et godt år med god indtjening for banker i Danmark og det øvrige Norden. Det forudser amerikanske Moody’s, verdens største kreditvurderingsbureau, i en ny rapport.

I rapporten kigger Moody’s i krystalkuglen for hele den europæiske banksektor i 2016, og konklusionerne baseres på Moody’s forventning til udviklingen i en række samfundsøkonomiske nøgletal holdt op mod bankernes nøgletal.

RENTER

Overskriften for de nordiske banker er en stærk kvalitet i aktiverne, hvilket vil sige lav risiko for tab på lånene, ligesom også indtjeningen og kapitalforholdene positionerer de nordiske banker godt.

»På trods af det meget lave rentemiljø vil nettoindtjeningen for store nordiske banker forblive stærk i forhold til de europæiske jævnbyrdige banker, da bankerne fortsat nyder godt af udlånsvækst, stærk effektivitet og lave nedskrivninger,« skriver Moody’s.

Den omtalte udlånsvækst stagnerede godt nok i 2015, hvis man isoleret set kigger på den samlede udlånsmængde i Danmark, men flere af de største banker formåede dog at få en stigning i udlånet. Imens har de enorme nedskrivninger, som man så i årene efter finanskrisen, efterhånden fundet ned i et lavt leje, og det vil altså fortsætte på et lavt niveau, mener Moody’s.

A man dressed in a Spain national soccer team jersey walks past

Det hænger sammen med, at de nordiske banker har en forholdsvis lav andel af såkaldt dårlige lån, hvor der er stor risiko for, at banken ikke får alle pengene hjem igen. Ifølge Moody’s er de nordiske banker »de bedste i klassen«, når man ser på andelen af dårlige lån i forhold til den samlede mængde udlån. I Sverige, Norge og Finland er en-to pct. af lånene dårlige, mens de i Danmark udgør tre pct.

Tyskland, Holland og Storbritannien ligger på samme niveau som Danmark, mens Frankrig og Belgien er på fem pct., og Spanien, Portugal og Italien ligger på henholdsvis otte, 11 og 14 pct. Værst ser det ud i Irland, hvor knap hver fjerde lån er dårligt.

Landbrug

Boligmarkedet væsentlig faktor

Moody’s skriver videre, at det lave renteniveau vil fortsætte med at drive stigende ejendomspriser, især i Stockholm, København og Oslo, ligesom de lave renter også giver brændstof til en forbrugerdrevet økonomisk vækst. Dog er bankerne udsat for en risiko for en korrektion i de kraftigt stigende bolig­priser, bemærker kreditvurderingsbureauet.

»I betragtning af husholdningernes høje gældsætning vil risikoen for en korrektion i ejendomspriserne dæmpe privatforbruget og bankernes resultater især i segmenterne detailhandel og erhvervsejendomme,« hedder det.

tonny

Desuden hæfter Moody’s sig ved, at de nordiske banker fortsat vil være afhængige af markedsfinansiering, hvilket gør dem sårbare over for eventuelle skift i investorernes holdning og investeringslyst. Dog vil den store udbredelse af det mindre følsomme realkreditmarked samt det faktum, at de indenlandske investorer har dybe lommer, som Moody’s beskriver det, delvist afbøde den risiko i Danmark og Sverige.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen