Berlingske Business

Udenlandske banker mindre polstret end Danske Bank

Udenlandske banker mindre polstret end Danske Bank - 1
»Danske Bank har en dygtig direktion og en dygtig ordførende direktør, som nyder bestyrelsens tillid, og som kan lede banken sikkert gennem de nuværende markedsforhold,« siger bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen om bankens ordførende direktør gennem elleve år Peter Straarup (billedet). Foto:

Danske Bank er faldet betydeligt mere på aktiemarkedet end flere andre danske banker over det seneste år, og det kan hænge sammen med, at markedet frygter en dårlig udvikling med større tab i årets fjerde kvartal.

Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, har i sine snart 11 år som ordførende direktør ført en aggressiv vækstpolitik. Hver gang banken har købt nye banker – den norske Fokus Bank i 1999, BG Bank og Real­kredit Danmark i 2001, National Irish Bank i Irland og Northern Bank i Nordirland i 2005 samt den 30 milliarder kroner dyre Sampo Bank i Finland – er kapitalgrund­laget blevet svækket.

Derfor kan Danske Bank se mere presset ud på kapitaldækningen – egenkapitalens størrelse i forhold til summen af bankudlån og garantier – end andre danske banker, som ikke har haft vokseværk som en teenagedreng.

Men sættes Danske Bank op mod sammenlignelige nordiske og tyske banker, ser Danske Bank imidlertid solid ud. Det er ikke muligt at finde kapitaldæknings- eller solvensprocenten i udenlandske bankregnskaber, så de kan ikke sammenlignes direkte. Det kan kernekapitalprocenten imidlertid.

Med en kernekapitalprocent på 10 procent overgås Danske Bank kun af Deutsche Bank og med 10,3 procent ser Danske Bank pludselig erotisk buttet ud. Til sammenligning har Nordea en kerne­kapitalprocent på 9,2 procent, mens DnB Nord ligger på 6,7 procent.

»Generelt kan man sige, at store banker har en større gearing end de mindre. Derfor overrasker det mig ikke, at Danske Bank kan se lidt mindre polstret ud i sammenligning med nogle af de mindre danske banker og mere velpolstret i en sammenligning med de nordiske banker, du nævner,« siger aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank.

Han siger, at Danske Bank som alle andre banker hoppede med på udlånsbølgen, da økonomien buldrede derudad. Hver gang en bank blev købt op, blev der skåret lidt mere fedt af, og man kom lidt tættere på benet. Men de udenlandske banker har altså skåret mindst lige så meget ind til benet.

Analysechef i Sydbank, Bjørn Schwarz, peger også på, at Danske Bank har hentet betydelige milliardsummer på aktiemarkedet, da kurserne lå højt til at finansiere dele af de senere års opkøb, hvorfor det er svært at sige, om banken er specielt dårligere polstret end andre nordiske banker, hvor specielle forhold også kan spille ind.

Frygter store skvulp
»Hvordan det står til i Danske Bank, får vi mere klarhed over, når de fremlægger årsregnskab inden længe. Men markedet frygter nok, at der har været nogle store skvulp i fjerde kvartal.

Især den irske eksponering vækker bekymring, fordi Irland er meget hårdt ramt af økonomisk nedtur og faldende boligpriser. Danske Bank har også haft tab på konkursramte Lehman Brothers og andre store enkelte engagementer,« siger Bjørn Schwarz.

Han peger også på, at Nordea er faldet mindre i kurs, og at det formentlig skyldes, at de har været lidt mere konservative, haft mere fokus på at holde omkostningerne nede og har ført en mere forsigtig udlånspolitik.

Nordea ned i kurs
I går faldt Nordea dog ganske voldsomt i kurs med mere end ni procent. Dermed er Nordens største bankaktie bombet tilbage til efteråret 2003. Eneste konkrete nyt om Nordea de seneste dage har været, at den schweiziske storbank UBS har sænket sin anbefaling til »sælg«, fordi UBS ikke vil udelukke, at Nordea får brug for kapital.

»Dansk Bank har haft ekstraordinære omkostninger ved at integrere deres udenlandske aktiviteter i koncernen, men man må vente, at deres fokus på omkostninger kommer tilbage på sporet, når det er overstået. Indtil videre har de da også leveret de synergier, som er blevet lovet,« siger Bjørn Schwarz.

Han peger også på, at alle, som kritiserer Danske Bank for at have købt for meget op i udlandet, skal tænke på, at Nordea har meldt ud, at også de gerne vil købe op.

Det er blandt andet den svenske storbank, SE Banken, der har været nævnt som en mulighed for Nordea, der i forvejen har en del aktiviteter i de baltiske lande.

Tænker på aktionærerne
Professor på Copenhagen Business School, Per H. Hansen, forklarede i Berlingske Business i går, at større børsnoterede banker nærmest kun har aktionærerne i tankerne, når de driver bank. Det gælder om at pine maskinrummet så meget som muligt for at please aktieanalytikere og få aktiekursen til at stige.

De mindre banker har ikke i samme grad været gennem samme manøvre, fordi de ganske enkelt ikke har samme instrumenter til at styre kreditterne og skelne mellem gode og dårlige udlån. Hvis de alligevel har forsøgt, er der risiko for, at overblikket ryger – det klassiske eksempel er Roskilde Bank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen