Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Tysk toppolitiker: Deutsche Banks klagesang er til grin

Gabriel
Den tyske vicekansler og økonomimister, Sigmar Gabriel, giver ikke meget for Deutsche Banks bortforklaringer. Foto:

Angela Merkels højre hånd, vicekansler og økonomiminister Sigmar Gabriel, langer ud efter Deutsche Bank og finder det nærmest komisk, at banken piver over at være ramt af aggressive spekulanter, når den tyske storbank selv spekulerer på livet løs.

Den tyske toppolitiker Sigmar Gabriel er alt andet end imponeret over Deutsche Banks forsøg på at bortforklare bankens kritiske sundhedstilstand. Deutsche Banks topchef John Cryan skrev fredag på bankens hjemmeside, at Deutsche Bank hviler på et stærkt økonomisk fundament, men at aktien er blevet genstand for spekulation.

Topchefen afleverer i et brev til bankens medarbejdere en uddybende forklaring, som går på, at voldsomme markedskræfter og »aggressiv spekulation« er den grundlæggende årsag til, at Deutsche Bank-aktien er blevet fuldkommen rundbarberet på børsen over de seneste uger.

Den fremstilling preller dog helt af på den tyske vicekansler Sigmar Gabriel, der svinger pisken over den tyske storbank.

30BUSGERMANY-BANKS-152131.jpg

»Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, når en bank, der har spekulation som en erklæret del af sin forretningsmodel, nu omtaler sig selv som et offer for spekulation,« siger Sigmar Gabriel ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Næsten halvdelen af Deutsche Banks 101.000 ansatte holder til i Tyskland. Den tyske vicekansler er stærkt bekymret for de mange tusinde medarbejderes fremtidsudsiger i banken – med god grund.

Mandag kom det nemlig frem, at Deutsche Bank allerede i denne uge vil indgå en aftale med tillidsrepræsentanter, som vil resultere i omkring 1.000 fyringer på tysk grund. Fyringerne er en del af en større spareplan, som blev præsenteret i fjor.

Deutsche Bank-aktien har mistet næsten 12 pct. af sin værdi på 14 dage. Fredag fik aktien dog en pause i nedturen, da der blev spekuleret voldsomt i, at banken havde fået kæmpe rabat på en milliardbøde, som de amerikanske myndigheder havde smidt i hovedet på tyskerne.

Markedets flugt fra Deutsche Bank-aktien tog for omkring tre uger siden, da det kom frem, at de amerikanske myndigheder vil have banken til at betale en bod på godt 93 mia. kr., fordi banken skulle have brudt en række principper om god skik i forbindelse med markedsføring af realkreditobligationer i tiden op til finanskrisen. Bodens størrelse svarer næsten til bankens samlede markedsværdi.

CORRECTION-GERMANY-FINANCE-STOCK-BANKING-US-DEUTSCHEBANK

En række af de mest centrale og indflydelsesrige hedgefonde har på den baggrund trukket for milliarder af værdipapirer og penge ud af Deutsche Bank, der befinder sig i en regulær krise. Ifølge Deutsche Bank-topchefen er der tale om ubegrundede bekymringer.

»Det er vores opgave at forhindre et forvansket billede af banken i at forstyrre vores daglige forretning. Tillid er fundamentet for bankdrift. Kræfter i markedet forsøger i øjeblikket at skade denne tillid,« skrev John Cryan fredag til sine medarbejdere.

Budskabet til medarbejderne kom i kølvandet af en hård uge for banken, hvor en række tyske medier begyndte at spekulere i, at storbanken kan få behov for statsstøtte. Det er dog blevet pure afvist af bankens topchef.

Deutsche Bank-topchef John Cryan beskrev tilbage i januar banken som: »Absolutely rock-solid.« Siden har Banken tabt omkring halvdelen af sin markedsværdi.

merkel

Det tyske aktiemarked holder mandag lukket på grund af den tyske genforeningsdag.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen