Berlingske Business

Tryghedsgruppen vil have fingrene i Dankortet

dankort
Foto:

En alliance bestående af Nordic Capital, danske Tryghedsgruppen og flere nordiske pensionsfonde, har budt på Nets. Det bekræfter Tryghedsgruppen.

Navnet på endnu en budgiver på Nets, der står bag Dankortet, Betalingsservice og NemID, er kommet frem.

Kapitalfonden Nordic Capital har samlet en nordisk alliance med blandt andre den danske pengetank Tryghedsgruppen, der ejer forsikringselskabet Tryg, som deltager.

Det erfarer TV2 Finans.

Tryghedsgruppens pressechef Marianne Thomas bekræfter per sms over for Berlingske Business, at Tryghedsgruppen er gået sammen med Nordic Capital i et konsortium om at byde på Nets, fordi fonden ser det som en god investeringsmulighed.

Ifølge Berlingske Business oplysninger er baggrunden for konstellationen, som også omfatter institutionelle investorer fra Norge, Sverige og Finland, at skabe et stærkt nordisk alternativ til de amerikanske og andre udenlandske budgivere, som har meldt sig på banen.

Deltagerne i den nordiske alliance håber, at kunne overbevise de danske og norske banker, som i dag ejer Nets, om at Nets bedst kan udvikles med en stærk nordisk ejer.

Berlingske Business erfarer, at de nordiske investorer anser Nets for at være særdeles egnet til en børsnotering, og at det er det mål, de stiler mod ad åre, når Nets forretning er udviklet yderligere. Planen er, at de institutionelle investorer vil forblive aktionærer i Nets efter en børsnotering, mens Nordic Capital kan sælge sin ejerandel.

Ifølge TV2s finansredaktør Ole Krohn vil Nordic Capital-gruppen stærkt i kampen om Nets. Han vurderer, at gruppen vil være med blandt de fem selskaber, som ventes udpeget til at gå videre i salgsprocessen i løbet af den næste uges tid.

To andre alliancer er også ifølge Krohn selvskrevne til at gå videre. Det drejer sig om alliancen mellem den danske pensionskæmpe ATP og de to amerikanske kapitalfonden Advent og Bain, som Berlingske Business for nylig kunne afsløre, og en alliance mellem kapitalfonden EQT og den udskældte amerikanske investeringsbank Goldman Sach, der for nylig købte sin ind i Dong Energy.

Også Europas største udbyder af betalingskort og netbetaling, franske Atos, og amerikanske Mastercards nævnes som mulige deltager i næste budrunde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen