Berlingske Business

Tryg-topchef: Olieprisfald koster præmieindtægter i Norge

morten hubbe

Mens forsikringskoncernen Tryg kan glæde sig over den bedste udvikling i sine præmieindtægter i privatforretningen i både Danmark og Norge i flere år, så har faldet i oliepriserne givet en negativ effekt på præmieudviklingen i Industri og Erhverv.

- Der, hvor vi har lidt udfordringer, det er især på Industri i Norge og også på erhverv i Norge. Man kan mærke, at makroøkonomien i Norge er lidt mere under pres, fordi oliepriserne falder så meget, som de gør, siger Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, til Ritzau Finans.

- Vi har haft de første eksempler på nogle store kunder, der er gået konkurs, og også en lille smule kundeafgang på nogle af de største kunder. Det er altså nok til at trække Norge lidt nedad, tilføjer han.

Tryg/CEO: Er kommet rigtigt fornuftigt fra start

I Trygs industriforretning havde selskabet i første kvartal en negativ præmievækst på 2,1 pct. på årsbasis, mens der i Erhverv var tale om en negativ præmievækst på 1,5 pct. Lyspunktet var derimod udviklingen i privatforretningen.

- På vores største område, Privat, der stiger vores toplinje både i Danmark og Norge med 0,8 pct., og det gør den, selv om priserne falder en smule både på bil- og villaforsikringerne. Det er faktisk rigtigt positivt, og det bedste vi har set i ganske mange år. Det fortæller, at antallet af kunder stiger lidt, og at kundeloyaliteten stiger, siger Morten Hübbe.

tryg

Samlet genererede Tryg præmiebetalinger på 4310 mio. kr. i første kvartal, hvilket justeret for valutakurser var 0,5 pct. under niveauet i samme periode sidste år. Det betyder ifølge Tryg-direktøren dog ikke, at selskabet er bagefter målet om at realisere en præmievækst for hele året på 0-2 pct.

- Vi har jo købt den her portefølje af børneforsikringer i Skandia i Sverige, som kommer til at øge toplinjen med ca. 0,5 pct.point, og den kommer ind i andet halvår. Samtidig forventer vi også, at den positive tendens vil hjælpe os en lille smule mod anden halvdel af året. Bare det, at vores største områder begynder at komme i positiv toplinje, selv om priserne faktisk falder, det er vi faktisk rigtigt godt tilfredse med, siger Morten Hübbe.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen