Berlingske Business

Tryg-chef: Både lavere og højere priser til kunderne

billede
Morten Hübbe, koncernchef i Tryg, vil i højere grad differentiere priserne, så kunder med stor risiko betaler mere, mens kunder med lav risiko betaler mindre. Foto:

Der er ingen generelle prisnedsættelser på vej i Tryg Forsikring, der i stedet i højere grad vil give lavere priser til dem med lav risiko og højere priser til dem med stor risiko.

Kunderne i landets største forsikringsselskab, Tryg Forsikring, skal ikke forvente store prisnedsættelser, selvom forretningen i Tryg kører så godt, at selskabet i dag onsdag kunne fremlægge et overskud for 2014 på 2,6 mia. kr.

billede

Resultatet skyldes særligt, at Tryg har fået effektiviseret forretningen, samt at Tryg er blevet skånet for store vejrfænomener, der kunne have betydet større udgifter til skader. Men selv om kunderne ikke har haft så mange store skader i 2014, betyder det alligevel ikke lavere priser.

Tryg vil i stedet i højere grad differentiere priserne, siger koncernchef Morten Hübbe.

»Vi har desværre haft en tradition for, at vores produktportefølje var lidt gammel og ikke blev udskiftet så tit. Men de senere år er vi gået i gang med at udskifte alle vores produkter på årlig basis, og hver gang vi gør det, så kommer der jo både bedre dækninger til, men der er også nogle, der får lavere priser, og nogle der får lidt højere priser,« siger han.

Ifølge koncernchefen tager kunderne godt imod ændringerne, der betyder, at kunder med lille risiko for skader får en lavere pris, mens kunder med stor risiko for skader får en højere pris.

»Differentieringen sker i takt med, at vi bliver bedre og bedre til at ramme den rigtige sammenhæng mellem pris og risiko, og heldigvis kan vi jo se, at resultatet af det er, at vores salg stiger og vores kundeloyalitet stiger, og det er jo kunderne og salget der fortæller os, om vi har ramt det rigtige niveau.«

Tryg har de senere år oplevet en nedgang i antal kunder og dermed også i præmieindtægterne, hvilket især skyldes den oprydning og tilpasning af priser, som Tryg har gennemført. Morten Hübbe forventer dog, at præmieindtægterne snart igen vil begynde at stige.

»Vi har kæmpet meget med toplinjen, og efter nogle år, hvor kundeantallet har udviklet sig svagt negativt, så ser vi faktisk i fjerde kvartal, at vi har en positiv udvikling i antal kunder i Danmark. Det fortæller os, at toplinjen ikke er noget, som vi er færdige med at arbejde med, men  vi bevæger os i den rigtige retning, og det er vi glade for at se,« siger Morten Hübbe.

I fjerde kvartal i 2013 havde et Tryg et fald i toplinjen på 2,4 pct., mens faldet i fjerde kvartal i 2014 blot var på 0,1 pct. Morten Hübbe forventer at have et overordnet stabilt plus på toplinjen i 2016.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen