Berlingske Business

Tronskifte i udfordret mastodont

29BUSEngberg7.jpg
Overskrift
Danske Banks topchef, Eivind Kolding (th.), med DSB-formand Peter Schütze og dir. Jørgen Horwitz fra Finansrådet. Foto: Bax Lindhardt
29BUSEngberg2.jpg
Overskrift
To nu tidligere finanstopchefer i samtale, Peter Engberg og Danske Banks Peter Straarup. Foto: Bax Lindhardt
29BUSEngberg3.jpg
Overskrift
Direktør Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet benyttede sig også af afskedsreceptionen til en lille snak med Peter Engberg. Foto: Bax Lindhardt

Ministre, topdirektører, rige pengemænd og fortidens elefanter. Næsten hele den danske erhvervselite var samlet for at sige farvel til manden, der om nogen har formået at styre uden om finanskrisens skær med et nærmest uplettet image, selv om hans koncern, Nykredit, har haft sine svære sager.

Den dårlige timing af købet af Forstædernes Bank og vanskelighederne for beboerne i den store andelsboligforening Duegården er de værste eksempler.

Jovial er ordet, der bedst beskriver afgående Nykredit-topchef Peter Engberg Jensens hemmelige våben. Altid charmerende, morsom og imødekommende, men med fagligheden i behold. Langtfra egenskaber som alle topfinansfolk besidder.

Bedriften må siges at være særligt stor med tanke på, at det er en udfordret finanskoncern, som han afleverer til tidligere Nordea-direktør Michael Rasmussen, der skal være ny topchef for Nykredit. Det er nemlig langt fra alle, der forstår det særegne fænomen realkredit. I udlandet sætter man spørgsmålstegn ved de danske husholdningers økonomiske styrke. For vi hører til blandt de absolut mest gældsatte familier i verden.

Det gør os særligt udsatte, for vi har for flere tusinde milliarder af kroner i realkreditobligationer, der skal sælges til investorer i ind- og udland. Så længe Danmark betragtes som sikker havn, er det stortartet. Men svigter tilliden en dag, risikerer vi massive rentestigninger, hvad der givetvis vil dræbe ethvert spirende opsving. Og Nykredits kolossale udlån for mere end 1.000 mia. kr. til danskerne vil være epicentrum i stormen. Peter Engberg ved det godt. Derfor har han gjort sit til at sikre styrken i dansk realkredit. Han har indført obligatorisk afdrag på en del af realkreditlånene. Og han har åbent fortalt om, at Nykredit fremover skal have en større pengetank. Indtjeningen skal op – og Michael Rasmussen slipper næppe for at gennemføre omkostningsbesparelser.

De udenlandske eksperter har en pointe, for selv om vi bryster os af et stærkt realkreditsystem, så har det inden for 15 år ændret sig totalt. Hvor man før i tiden kun havde lån med fast rente, der løb i 30 år, så er størsteparten af lånene nu med rente, der skal tilpasses en gang om året. Desuden betales der kun afdrag på en mindre del af lånene.

Også den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), har ytret sig negativt om ændringerne af det danske realkreditsystem. For i forsommeren 2009 lød det fra Henrik Sass Larsen, dengang politisk ordfører for Socialdemokraterne, at partiet var klar til at afskaffe SDOer ved førstkommende lejlighed.

Lad os se, om ministeren gør alvor af sine trusler. Et er i hvert fald sikkert. Michael Rasmussen skal være venner med alle, ligesom Peter Engberg var det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen