Berlingske Business
17:42

Trods frivillige fratrædelser: Danske Bank har ingen planer om filiallukninger

borgen thomas billede
Danske Banks topchef, Thomas Borgen, har tilbudt omkring 8.000 medarbejdere fratrædelse. Foto:

Danske Bank har tilbudt omkring 8.000 medarbejdere en fratrædelse. Banken har ingen planer om filiallukninger som led i spareøvelsen.

Landets største bank, Danske Bank, skal være færre medarbejdere. Det sker som et led i planen om at skære omkostninger, og det blev bankens medarbejdere orienteret om mandag morgen.

Danske Banks pressechef, Kenni Leth, forklarer til Berlingske Business, hvad baggrunden er for tilbuddet om frivillig fratrædelse, hvor mange der har fået tilbuddet - og om de medarbejdere, der søger en fratrædelse, rent faktisk får lov til at fratræde.

Kvartalsregnskab fra Danske Bank

»Der vil altid i en organisation at vores størrelse være medarbejdere, der går og overvejer, om det er nu, at de skal gå på pension eller søge videre, og der åbner vi en mulighed for, at man kan gøre det på lidt gunstigere vilkår end ellers,« siger Kenni Leth.

Hvad bliver de konkret tilbudt?

»Man får tilbudt et sted mellem to og x antal måneders ekstra fratrædelsesgodtgørelse alt efter ens anciennitet i banken.«

Dette er vel et klart udtryk for, at I skal være færre medarbejdere i Danske Bank fremover?

»Det er et udtryk for, at vi har nogle ambitiøse målsætninger frem mod 2018, hvor vi gerne vil levere et afkast på vores kapital på mindst 12,5 procent senest i 2018, og et led i den plan er, at vi også reducerer omkostningerne. Det gør vi bredt. Vi kigger på mange ting, men over halvdelen af vores omkostningsbase er lønninger, og derfor er vi også nødt til at se på og tilpasse vores organisation - også til den kundeadfærd, der er, med øget digitalisering.«

 

Hvor mange har fået tilbudt fratrædelse?

»Det er et tilbud, der er sendt ud til de danske medarbejdere. Primært medarbejderne i Personal Banking, altså privatkundeforretningen, og Business Banking, vores erhvervskundeforretning, og så nogle enkelte andre forretningsområder. Det er i omegnen af 8.000 medarbejdere. Vi ved ikke, hvor mange der søger det her, men vi regner jo ikke med, at vi skal af med 8.000 medarbejdere.«

Hvor mange regner I med? Hvor vil I gerne ende?

»Det er alt for tidligt at sige noget om nu. Nu tager vi udgangspunkt i, at hvad der kommer ind af ansøgninger fra medarbejderne de næste tre uger, og så tager vi en dialog med de enkelte medarbejdere og laver nærmere aftaler med dem. Så vi har ikke noget tal meldt ud på, hvor mange vi forventer, der søger.«

Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange ansøgninger om fratrædelser, kommer der så en fyringsrunde?

»Det er det alt for tidligt at begynde at spekulere i. Det er slet ikke der, vi er nu. Nu kigger vi på, hvor mange der selv ønsker at søge en fratrædelse, og det har vi en forventning om, at der vil være nogle, der gør, i en organisation i vores størrelse.«

Vil alle, der søger, få fratrædelse?

»Nej. Det afhænger af den aftale, som medarbejderen og lederen indgår. Så det er ikke sikkert, at det vil blive imødekommet, hvis man ansøger.«

Kommer der til at ske filiallukninger i den her forbindelse?

»Det er ikke en del af det her initiativ, men vi tilpasser jo løbende vores filialnet. Men det er helt uafhængigt at det her.«

Hvorfor gør I det lige nu?

»Vi gør det for at være sikre på, at vi kan nå vores langsigtede finansielle mål, og også for at tilpasse vores organisation til den ændrede kundeadfærd, vi kan se.«

Og der kan I se, at I ikke vil kunne nå de mål, med det antal medarbejdere I har nu?

»Det har hele tiden været en del af planen, at vi for at nå de mål, vi har sat os for senest i 2018, at vi skal reducere i omkostningerne. Der har vi så valgt at sige, at det her er en god måde at gøre det på, for i videst muligt omfang at undgå at skulle ud i afskedigelser,« siger Kenni Leth.

De 8.000 medarbejdere har måneden ud til at ansøge om fratrædelse, hvis de ønsker det.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen