Berlingske Business

Tre af fire bankfilialer er forsvundet siden 80erne

Nordea bank logo is seen outsi
Selv de landsdækkende bankers kunder nu kan have langt til at få fingre i deres egne penge. Eksempelvis har en Nordea-kunde i Tønder næsten 80 kilometer til nærmeste filial med kassebetjening. Nordea forsvarer det med, at man kan hæve penge, når man handler, eller gøre det i hæveautomater. Reuters/© Bob Strong / Reuters

Selv kunder i de landsdækkende banker kan have langt til at få fingre i deres egne kontanter, viser optælling.

Der er i dag under 1000 bankfilialer i Danmark.

Det er en tilbagegang på 74 procent siden begyndelsen af 1980'erne, hvor der var 3656 filialer, viser en optælling foretaget af Jyllands-Posten.

Det betyder, at selv de landsdækkende bankers kunder nu kan have langt til at få fingre i deres egne penge, fordi mange af de tilbageværende filialer er pengeløse.

Eksempelvis har en Nordea-kunde i Tønder næsten 80 kilometer til nærmeste filial med kassebetjening. Med offentlig transport koster det 142 kroner og tager næsten halvanden time.

billede

Nordea forsvarer det med, at man kan hæve penge, når man handler, eller gøre det i hæveautomater.

Men en del ældre danskere ser fraværet af filialer som et problem.

- En kvart million danskere over 65 år bruger ikke internettet og har derfor typisk ikke adgang til en netbank.

- For dem bliver det besværligt at få hverdagen til at fungere, efterhånden som banken rykker længere og længere væk, siger Jens Højgaard, souschef i Ældresagen, til Jyllands-Posten.

EUROZONE-BANKS/ITALY-MONTEDEIPASCHI

Også for de mindre erhvervsdrivende er den massive filialdød et problem, lyder det fra Sammenslutningen af Danske Småøer.

Det bakkes op af Dansk Erhverv.

- Vi hører fra tid til anden om, at der lokalt er problemer med at håndtere kontanter - navnligt at kunne komme af med dem, hvis der ikke er en døgnboks, siger markedsdirektør for Handel & Transport, Henrik Hyltoft, til Ritzau.

Erhvervsorganisationen foreslår derfor, at det i stigende omfang skal være lovligt ikke at tage imod kontanter. Det skal de nemlig i dag, hvis der er bemandede kasser.

Bankerne siger til Jyllands-Posten, at de følger udviklingen.

- Digitaliseringen er en trend, som rammer alle brancher - også finanssektoren. Her følger bankerne med og udvikler digitale løsninger, så kunderne kan ordne deres bankforretninger hjemmefra uden for den sædvanlige åbningstid.

- Det er mange rigtig glade for, siger Kenneth Joensen, juridisk chef i Finansdanmark, som er finanssektorens nye brancheorganisation.

NORDEA-RESULTS/

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen