Berlingske Business
11:24Siemens Gamesa vinder to amerikanske ordrer

Topøkonomer: Danmark skal gå med i bankunionen

ECB
Foto:

Fordelene ved at være med i den europæiske bankunion opvejer ulemperne, vurderer en række danske topøkonomer. Men de fremhæver, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om opbygningen.

Det vil være en fordel for Danmark at tilslutte sig den europæiske bankunion. Det vurderer et bredt udsnit af danske økonomer, som er en del af Berlingskes nye økonompanel.

Hele 48 fremtrædende økonomer har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt fordelene ved dansk deltagelse i bankunionen, opvejer fordelene, og her overstiger antallet af ja-sigere, dem der vender tommelfingeren nedad.

Økonomernes svar tegner imidlertid også et billede af, at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål i udformningen af unionen.

Mens 31 procent mener, at det vil være en fordel for Danmark at tilslutte sig bankunionen, mener 23 procent, at det vil være en ulempe. Hele 40 procent svarer ved ikke, mens et fåtal afstår fra at svare på spørgsmålet.

En af fortalerne for bankunionen er lektor emeritus Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet, der sagtens kan se potentielle problemer i bankunionen, men som grundlæggende mener, at det er bedre at være en del af klubben end at stå udenfor.

»De danske banker vil blive bedømt som værende med i et sikkert netværk. Det betyder, at den dag, der bliver problemer, vil det give en sikkerhed at være med i bankunionen. Omvendt vil der være risiko for, at danske banker vurderes som mindre sikre, hvis de kommer i problemer, fordi de ikke er med,« siger Peter Erling Nielsen.

Professor Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet er blandt nej-sigerne. Han mener, at bankunionens konstruktion er svag og skævvredet.

Kun hvis der tilføjes en fælles indskydergaranti, vil unionen stille bankerne lige, mener Thomas Barnebeck Andersen.

»Bankunionen er ufuldstændig. Hvis du skal inddæmme risici og have banksystemet til at fungere ordentligt igen, skal du have en fælles europæisk indskydergaranti, så kunderne ikke er mere bange for at sætte pengene i en græsk bank end i en tysk. Så længe indskydergarantien er national, er der stor forskel på risici i de forskellige lande. Og man har dermed heller ikke brudt forbindelsen mellem de nationale banksektorer og statsgælden, hvilket oprindeligt var ideen,« siger han og tilføjer:

»Der er ikke de store problemer for Danmark ved at gå med, men før man laver en fælles indskydergaranti, som betyder yderligere integration, vil der være tale om en halv løsning.«

Alle de økonomer, som Berlingske har talt med fremhæver de mange spørgsmål, som fortsat er uafklarede. Én ting er dog helt sikker, og det er, at Danmark ikke vil været stillet på samme måde efter bankunionen - uanset om vi går med eller ej, pointerer Jens Hauch, der er cheføkonom i tænketanken Kraka.

»Status quo ser vi ikke rigtig som en mulighed. Der kommer ny EU regulering, som vil ændre de rammebetingelser, vi kender i dag. Blandt andet vil det blive et krav, at man kan håndtere sine store banker, hvis de kommer i problemer blandt andet ved at bankernes ejere og kreditorer være de første til at bære tab. Så enten skal vi melde os ind i bankunionen, eller også skal vi selv kunne leve op til EU's krav om at kunne håndtere kriseramte storbanker. Det kan i så fald være nødvendigt at stille skrappere krav til bankerne end i en bankunion,« siger Jens Hauch.

Han er selv uafklaret med hensyn til, hvorvidt der er flest fordele eller flest ulemper.

Peter Erling Nielsen mener, at det vigtigste uafklarede spørgsmål er det såkaldte asset quality review, som skal afdække sundhedstilstanden i de europæiske banker. Et kvalitetstjek, som også den danske regering afventer, før den vil gøre sin indstilling endeligt op.

»Det vigtigste spørgsmål er, om man køber et lig i lasten - om der er banker, der viser sig at have en dårlig kreditkvalitet. Og som danske banker komme til at hoste op for at redde de her banker,« siger Peter Erling Nielsen.

Jens Hauchs største bekymring er den såkaldte kattelem, som giver landene mulighed for at stille en national garanti til sine banker på trods af, at bankunionens formål netop er en fælleseuropæisk løsning på disse problemer.

»Muligheden for statsstøtte er uheldig fordi det svækker systemets troværdighed og mindsker bankernes tilskyndelse til at polstre sig. Kattelemmen kan undergrave virkningen af de øvrige regler for håndtering af nødlidende banker. Det præcise vilkår for hvornår landene kan anvende kattelemmen ligger endnu ikke fast, men de bør være maksimalt stramme,« siger Jens Hauch.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen