Berlingske Business
17:42

Topdks kommende formand: Naturligt at Sampo får mere indflydelse

Topdk
Forsikringsselskabet Topdanmarks hovedkvarter. Foto:

Der er tale om en naturlig udvikling, når det finske forsikringsselskab Sampo nu styrker grebet om Topdanmark og på den kommende generalforsamling går efter at få tre medlemmer i bestyrelsen mod i dag ét medlem.

Det siger Sampos nuværende bestyrelsesrepræsentant, Torbjörn Magnusson, der også ventes at blive ny bestyrelsesformand.

»Det er en repræsentation, der afspejler det nuværende ejerskab. Det er en naturlig udvikling,« siger Torbjörn Magnusson, der direktør for det Sampo-ejede forsikringsselskab If og nuværende næstformand i Topdanmarks bestyrelse, til Ritzau Finans.

Han ønsker ikke at forholde sig til Sampos planer for ejerskabet i Topdanmark endsige, hvorledes det danske selskab passer sammen med If.

»Det er overhovedet ikke en del af dagens meddelelse. Som alle ved har Sampo øget sin ejerandel fra 33 pct. til lige under 42 pct., og det her afspejler bare det. Derudover er der ikke noget nyt i dag,« siger han.

TopDanmark bannere i Ballerup.

Sampo valgte i september sidste år at købe yderligere aktier i Topdanmark og passerede derved grænsen på 33 pct., der udløste et pligtmæssigt købstilbud på 183 kr. per aktie. Bestyrelsen anbefalede efterfølgende aktionærerne at takke nej, men resultatet blev, at Sampo øgede til yderligere 41,11 pct. Per 1. februar var Sampos ejerandel øget yderligere til 41,7 pct., og justeret for Topdanmarks beholdning af egne aktier er Sampos stemmeberettigede ejerandel helt oppe på 45,7 pct.

UDBYTTE FREM FOR TILBAGEKØB

Fremover vil Sampos ejerandel dog ikke vokse som konsekvens af tilbagekøb af egne aktier. Således vil Sampo på den kommende generalforsamling foreslå at overgå til at foretage udlodninger via udbytte.

»Det er et spørgsmål, der bør rettes til Sampo, men jeg ved, at en del af ræsonnementet har været, at likviditeten i markedet begrænser muligheden for at købe aktier tilbage. Det er ikke længere bæredygtigt,« siger Torbjörn Magnusson.

Han ønsker at fortsætte Topdanmarks strategi.

»Det står helt klart, at jeg har været del af en bestyrelse, som har truffet de rette beslutninger og den nuværende bestyrelsesformand har gjort et fantastisk arbejde.«

»De næste tre til fem år tegner til at blive de mest spændende i min 25 år lange karriere i forsikringsbranchen. Vi er kommet til et punkt, hvor digitaliseringen sker nu og her, og jeg vil forsøge at bidrage til, at Topdanmark lykkes i den forbindelse,« siger Torbjörn Magnusson.

Topdanmark

Som led i ændringerne har Topdanmarks nuværende bestyrelsesformand, Søren Thorup Sørensen, som konsekvens af Sampos ønske besluttet at trække sig som formand og fra bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Også Birgitte Nielsen har valgt ikke at genopstille.

»Der er jo sket det, at Sampo ved sit købstilbud i efteråret fik flere aktier i Topdanmark. Nu har de så meddelt, at de vil gerne vil have flere bestyrelsesposter, og med så stor bestyrelsesrepræsentation synes jeg ikke, at det giver mening at have en uafhængig formand. Derfor har jeg valgt ikke at genopstille,« siger Søren Thorup Sørensen og understreger, at han har fuld forståelse for Sampos ønske.

Som nye kandidater til at indtræde i Topdanmarks bestyrelse vil Sampo foreslå Ricard Wennerklint, der er viceadministrerende direktør i If, og Petri Niemisvirta, administrerende direktør i Mandatum Life.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen