Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Topdanmarkboss: Vi skal være færre medarbejdere i 2017

sagild billedeee
Christian Sagild, direktør i Topdanmark, vil effektivisere forretningen, og det betyder færre ansatte i forsikringskoncernen allerede i 2017. Foto:

Indtægterne falder, og omkostningerne stiger i Topdanmark. Det tvinger forsikringskoncernen til at effektivisere, og det vil betyde færre medarbejdere allerede næste år, siger Topdanmarks direktør.

Forsikringsselskabet Topdanmark aflagde tirsdag regnskab for første halvår af 2016, og selvom forretningen stadig giver en solid indtjening, peger væsentlige faktorer i den forkerte retning.

Udviklingen betyder, at Topdanmark allerede næste år skal være færre medarbejdere. Det siger Topdanmarks adm. direktør Christian Sagild.

»Vi skal simpelthen løse opgaven med færre medarbejdere, og det har vi også tænkt os at gøre,« siger han.

Regnskabet for første halvår 2016 ligger nogenlunde på niveau med regnskabet for samme periode i 2015. Men der er flere problemstillinger, som Topdanmark bliver nødt til at tage hånd om.

Først og fremmest er forsikringsselskaberne, herunder også Topdanmark, plaget af faldende indtægter i form af forsikringspræmier. En stor del af forklaringen er, at den typiske store forsikringspost, bilforsikringen, gennem de seneste år er faldet i gennemsnitspris, eftersom vi generelt køber mindre biler med mindre risiko for store skader og samtidig laver færre skader.

Samtidig stiger omkostningerne i Topdanmark. Det skyldes blandt andet, at finansielle virksomheder er pålagt en særlig høj afgift på ansattes løn, den såkaldte lønsumsafgift. Den stiger år for år - fra 12,2 procent i 2015 til 13,6 procent i 2016 - og det rammer Topdanmark hårdt, siger Christian Sagild.

»Vi er jo meget løntunge. Mere end 75 pct. af vores omkostninger er lønomkostninger. Så når den lønomkostning pludselig bliver pålagt en afgift, som man i Finansloven vælger at optrappe over de kommende år, så er det deciderede ekstraomkostninger for forsikringsselskaberne,« siger han.

De faldende indtægter og de stigende omkostninger har ført til, at Topdanmarks omkostningsprocent er steget fra 15,9 procent i 2015 til 16,9 i 2016. Men den skal ned ved hjælp af effektivisering, herunder besparelser på medarbejdersiden.

»Når toplinjen falder, og omkostningerne stiger, og du også har nogle overenskomster, som er ganske givtige for forsikringsfunktionærer, så skal din omkostningsprocent sættes under pres. Men den skal jo ned fra det niveau. Og det skal den blandt andet ved, at vi skal være væsentligt mere digitale fremadrettet, end vi har været hidtil. Vi har løbende mere fokus på selvbetjeningsløsninger til kunderne og nemmere måder at kommunikere med os på, som gør, at vi over tid skal være færre medarbejdere,« siger Christian Sagild.

Hvor mange færre?

»Det kan jeg ikke sige, for vi vil automatisere og effektivisere vores processer, og dermed forsvinder behovet for nogle af de ressourcer, der i dag sidder og rådgiver kunderne. Og det skal ske som en kontrolleret proces. I takt med at arbejdet forsvinder, forsvinder medarbejderne også,« siger Christian Sagild.

Topdanmarks resultat for andet kvartal 2016 faldt til 594 mio. kr. fra 651 mio. kr. i samme periode i 2015. Men grundlæggende er Christian Sagild tilfreds med resultatet.

»Jeg synes, at det er tilfredsstillende. Vi havde et første kvartal i år, hvor vi jo havde et flot forsikringsteknisk resultat med nul vejrligskader, men et temmeligt dårligt investeringsafkast. Så havde vi et andet kvartal, som peger den anden vej, hvor vi har haft flere skader end normalt. På privatområdet har det brændt mere, og vi har haft flere rørskader, end vi havde regnet med. Omvendt er det mere end kompenseret ved et flot finansafkast i andet kvartal,« siger han.

På den baggrund fastholder Topdanmark forventningerne til det forsikringstekniske resultat, men med bedre udsigter på investeringsafkastet, har Topdanmark opjusteret forventningerne til årets resultat med 100 mio. kr. til 1000-1100 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen