Berlingske Business

Topdanmark opjusterer trods tilbagegang

sagild billede
Christian Sagild, adm. direktør i Topdanmark. Foto:

Topdanmark opnår et dårligere resultat efter skat i første halvår end i samme periode sidste år, men landets næststørste forsikringsselskab opjusterer forventningerne til årets resultat.

Selve forsikringsdriften kører fortsat på skinner for Topdanmark, men et lavere investeringsafkast betyder, at forsikringsselskabet i første halvår i år opnår et væsentligt lavere resultat end i samme periode året inden.

Således lander Topdanmarks resultat efter skat for første halvår på 647 mio. kr. mod 945 mio. kr. i første halvår 2014.

Det tekniske resultat af forsikringsdriften holdes stabilt på 638 mio. kr. i første halvår mod 643 mio. kr. i første halvår 2014, og ser man isoleret på andet kvartal er der reelt tale om en fremgang for Topdanmark på 29 mio. kr. til 431 mio. kr.

10BUSChristian-Sagild-direk.jpg

Det forbedrer Topdanmarks centrale nøgletal combined ratio, der viser udgifter pr. 100 kr. i præmieindtægter, så Topdanmark i andet kvartal i år opnår en combined ratio på 80,8 mod 82,4 i samme periode året før.

»Det er færre vejrligsrelaterede skader, færre udgifter til brande og en mindre nedgang i udgifterne til tyveriskader, der er baggrunden for denne forbedring. For hele året forventer vi en forbedring i combined ratio fra omkring 90 til mellem 88 og 89 ekskl. afløbsresultat i 2. halvår 2015,« siger Christian Sagild, adm. direktør i Topdanmark.

Til gengæld halter det gevaldigt på investeringsresultatet, som i andet kvartal 2014 endte på 211 mio. kr., mens Topdanmark i andet kvartal i år fik et minus på 26 mio. kr. på denne konto.

topdk

»Faldet i investeringsafkastet skal ses i lyset af to forhold. Dels havde vi i samme kvartal i 2014 et usædvanligt højt investeringsafkast. Og dels har spændet mellem danske realkreditobligationer og den rentekurve, som vi skal benytte til at opgøre værdien af selskabets hensættelser, udvidet sig en del. Det smitter af på kvartalet. For hele 2015 forventer vi uændret investeringsafkast på 220-270 mio. kr. i skadeforsikringsregnskabet,« siger Christian Sagild.

De gyldne tider fortsætter for Topdanmark. Adm. direktør, Christian Sagild, uddyber:

 

Trods tilbagegangen i resultatet ser Topdanmark-ledelsen tilsyneladende alligevel mere positivt på årets resultat nu end ved årets start. Således opjusterer Topdanmark forventningerne til årets resultat med 50 mio. kr. til et resultat efter skat på 1.050-1.150 mio. kr.

Samtidig opjusterer Topdanmark sit tilbagekøbsprogram med 50 mio. kr. til 1,95 mia. kr., hvilket svarer til en udlodningsprocent på 9,6.

Der er tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 982 mio. kr. i 2015, og der resterer således 968 mio. kr. af tilbagekøbsprogrammet for 2015, oplyser Topdanmark.

17BUSTrafikuheld.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen