Berlingske Business

Tilsyn kræver genopretningsplan af bank i næste uge

Andelskassen
Foto:

Danske Andelskassers Bank, DAB, har fået frem til den 5. december til at indsende en plan for genopretning af bankens solvens til Finanstilsynet.

Det skriver Finanstilsynet i en afgørelse, efter at tilsynet har aflagt Danske Andelskasser besøg i august og september, hvilket mundede ud i krav om nye store nedskrivninger på 230 mio. kr. Herefter kan DAB's solvens opgøres til 10,1 pct., hvilket er et stykke under det af Finanstilsynet opgjorte individuelle solvensbehov på 12,6 pct.

Med genoprettelsesplanen skal DAB nu over for Finanstilsynet beskrive de tiltag, som banken vil gennemføre for at bringe den faktiske solvens op over det individuelle solvenskrav.

- Tiltagene skal være detaljeret beskrevet med forventet tidshorisont, forventet effekt samt sandsynlighed for, at de kan gennemføres. Endvidere skal banken have gjort sig klart, om de enkelte tiltag kan gennemføres af banken alene, eller om banken er afhængig af eksterne parter for gennemførelsen, skriver Finanstilsynet.

Danske Andelskassers Bank

DAB må, indtil der er styr på solvensen, ikke udbetale udbytte eller renter til hybrid kernekapital eller ansvarlig kapital. Samtidig må banken ikke øge sine udlån, dog med mulighed for, at de risikovægtede aktiver kan afvige med op til 5 pct. fra opgørelsen per. 30. september.

DAB er i fuld gang med arbejdet med genopretningsplanen.

- Vi er endnu ikke klar til at melde ud, præcist hvad der vil blive gjort for at genoprette en tilfredsstillende solvens. Men vi er i bestyrelse og direktion indstillet på at gøre det nødvendige. Også selv om det kan kræve handlinger og beslutninger, der ikke er behagelige på kort sigt, skriver DAB.

Finanstilsynet har under sine besøg fundet objektiv indikation på værdiforringelse i 22 af DAB's 43 største engagementer. Dertil kommer behov for nedskrivninger på på den øvrige del af forretningen baseret på stikprøver af bankens engagementer mellem 0,3-20 mio. kr.

DAB har en eksponering mod landbrug på 21 pct., og landbrugskunder udgør ifølge tilsynet en betydelig andel af bankens svage eller nødlidende kunder.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen