Berlingske Business

Tilsyn: Danske Bank bør justere strategi for svenske boliglån

Danske Bank bør overveje at justere sin strategi i forbindelse med kreditgivning til svenske privatkunder efter markante prisstigninger på ejendomme.

Det skriver det danske Finanstilsyn på sin hjemmeside efter at have været på besøg i banken i sommer.

Finanstilsynet havde udvalgt 187 af bankens sager med bevillinger af svenske udlån mv. i perioden januar 2014 - marts 2015. Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange i relation til udlånsområdet i den svenske afdeling.

Tilsynet konstaterer, at banken har en strategisk målsætning om at øge markedsandelen i Sverige for udlån til erhvervs- og privatkunder. Siden januar 2014 har banken haft en høj vækst i udlån til svenske ejendomsselskaber, mens der har været en mindre reduktion i udlån til svenske privatkunder.

- Banken ønsker imidlertid tillige at øge boligudlån til svenske privatkunder, hvor det er normal praksis at yde 50-årige variabelt forrentede, afdragsfrie boliglån for op til 70-75 pct. af boligens aktuelle markedsværdi. I nogle sager havde banken bevilget afdragsfrihed for op til 80 pct. af boligens aktuelle markedsværdi, oplyser Finanstilsynet.

Tilsynet har givet banken en såkaldt risikooplysning om, at banken henset til den aktuelle situation på det svenske ejendomsmarked løber en væsentlig risiko for betydelige, fremtidige tab med den valgte vækststrategi.

Tilsynet henstiller også til banken om at overveje sin strategi.

- Foruden at sikre en grundig kreditvurdering af kunderne bør banken overveje, om udviklingen på det svenske ejendomsmarked giver grundlag for at justere strategien, skriver Finanstilsynet.

Der bliver også givet et påbud til banken om at sikre, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget for kreditbevillinger til svenske privatkunder forbedres, herunder at kundens reelle formue og gældsfaktor indgår i grundlaget, samt at kundens indkomst verificeres.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen