Berlingske Business
15:19Sanofi-aktien fortsætter fald efter opkøb

Tidligere ledelse i Capinordic dømt til at betale 130 mio. kr.

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner
ARKIVFOTO: Lasse Lindblad, tidligere bestyrelsesmedlem i Capinordic Bank, forlader Østre Landsret mandag d. 1 juni 2015. Foto:

Østre Landsret har fredag morgen tildelt Finansiel Stabilitet en delvis sejr i sagen mod den tidligere ledelse i Capinordic. Tre tidligere topfolk fra rigmandsbanken skal tilsammen betale 90,5 mio. kr. til statens skraldespandsselskab. Med procesrenter løber regningen op i 130 mio. kr.

Finansiel Stabilitet havde sagsøgt tidligere bankfolk for 400 mio. kr., men Østre Landsret mente kun, at tidligere bestyrelsesformand, Claus Ørskov, tidligere bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad og bankens tidligere direktør Henrik Juul skulle bøsse 90,5 mio. kr. for uforsvarlig bankdrift. Med procesrenter løber dres samlee regning op i 130 mio. kr.

Dommen over tre tidligere bankfolk fra den krakkede rigmandsbank, Capinordic Bank vil helt sikkert blive nærlæst. Statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet afkrævede de tre Capinordic-folk i alt 400 mio.kr. i erstatning for at have drevet banken uforsvarligt, og sagen kan ses som et pejlemærke i forhold til to langt større sager mod de tidligere ledelser i Roskilde Bank og Amagerbanken, som starter henholdsvis til november og til foråret. Her forlanger staten i alt to milliarder kr. i erstatning. Om det også her vil lykkes forsvaret at minimere regningen til den ansvarlige ledelse, vil tiden vise.

Bankmanden Lasse Lindblad og den tidligere multi-iværksætter Peter Forchhammer fødte i fællesskab ideen om en ny dansk børsnoteret finanskoncern i 2005, som skulle tage kampen op med det nålestribede Erhvervs-Danmark.

08BUSPricewaterhouseCoopers.jpg

Sammen med vennerne, den tidligere IT-milliardær Erik Damgaard og finansfolkene Aldo Petersen og Ole Abildgaard, skabte de finanskoncernen Capinordic A/ S og Capinordic Bank.  Lasse Lindblad, som blev adm. direktør for Capinordic A/ S, indtrådte i bestyrelsen i Capinordic Bank.

Capinordic slog sig ned i et fornemt hovedsæde i Tuborg-bygningen i Hellerup, fyldte det med dyre designermøbler og ditto ansatte, og i 2006 opkøbte selskabet en stribe aktiviteter, herunder Horwath Revisorernes »kompetencecenter for bank-, investerings-og børsvirksomhed« i form af statsautoriseret revisor Steen Brydes person og netværk. Så fulgte Keops Proviso Fondsmæglerselskab, det svenske Monetar Pensionsforvältning AB, Dansk O. T. C Fondsmæglerselskab, Dansk Autoriseret Markedsplads, Steen Velas Aktieog Valutainvest og Steffen Rønn Fondsmæglerselskab.

Flere af sælgerne, herunder Steen Bryde, Ole Vagner og Steen Vela kvitterede med at investere to-og trecifrede millionbeløb i Capinordic.

Capinordic Bank i Østre Landsret

Både Ole Vagner og Peter Forchhammer blev store kunder i banken sammen med folk som ejendomsmagnaten Carsten Leveau, Giga-manden Finn Helmer, ejendomskoncernen Oskar Jensen, den børsnoterede ejendomskoncern Nordicom, og Milliardær-klubbens vindparkselskaber Eurotrust og Greentech. Både Ole Vagner og Erik Damgaard indtrådte i bankens bestyrelse, og Capinordics markedsværdi nåede op over fire milliarder kr. i 2006.

Da finanskrisen indtraf i 2008, kom mange af bankens kunder i problemer. Udlånene var ikke længere solide, og de nu konkurstruede storaktionærer fik kreditorerne på nakken, der pressede dem til at sælge deres Capinordic-aktier for at indfri gælden. Banken red stormen af i et stykke tid, fordi den var velpolstret med egenkapital.

Den aarhusianske entreprenør Mogens de Linde kom ind som ny ejer, og Lasse Lindblad blev fyret som direktør for Capinordic A/ S. Retskrav på flere hundrede mio. kr. mod banken tårnede sig op, og i februar 2010 begærede Finanstilsynet Capinordic Bank konkurs. Et halvt år efter rejste Finansiel Stabilitet erstatningskrav mod bankens ledelse på 400 mio. kr.

Capinordic Bank i Østre Landsret

De fleste af de ovennævnte kunder, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer er i dag konkurs eller i alvorlig økonomisk krise. Undtagelsen er Lasse Lindblad selv, som i 2014 bogførte værdier for 97 mio. kr. i sit investeringsselskab DKA Consult. Bankens moderselskab Capinordic er blevet omdøbt til Newcap Holding og lever i dag en stille tilværelse på børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen