Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Tidligere formand: Amagerbanken blev drevet efter bogen

ne
Foto:

Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen, havde torsdag for første gang lejlighed til at forklare om sin rolle under bankens nedtur.

»De er part her, Nielsen,« lød dommer Seerups uimponerede velkomsthilsen til Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen, da han satte sig til rette i vidneskranken og blev belært om rettigheder og pligter.

Det er to af Danmarks skarpeste juridiske hjerner, der har lagt strategien for afhøringen af den krakkede banks tidligere formand, nemlig N.E. Nielsen selv og hans advokat Søren Lundsgaard fra advokatfirmaet af samme navn.

Hans Henrik Palm, tidligere prof. bokser, idag forretningsmand m

Lundsgaard fik for nylig omkalfatret et krav på en milliard kr. mod Stein Baggers tidligere revisor KPMG til et forlig på 333 mio. kr. Og den tidligere Bech Bruun-advokat »N.E.«, som han normalt kaldes og ikke »Nielsen«, er trods et lidt omtumlet karriereforløb og sygdom fortsat fremme i forreste række som partner hos Lett, når det gælder transaktioner.

N.E. Nielsen indledte retsdagen med at give et »perspektiv« på banken, som ifølge den tidligere formand rakte ud over de fem udlånsengagementer, som er grundlaget for det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitets erstatningskrav mod ham og resten af den tidligere bankledelse på næsten en milliard kr.

14BUSAmagerbanken-Br-ndstru.jpg

Bankens DNA var byggeri, store engagementer og lokal forankring i gode som i dårlige tider. Finanskrisen i 2008, som ingen forudså, ændrede dog alt, og midt i det hele døde den mangeårige direktør Knud Christensen - og som bekendt gik banken konkurs i februar 2011.

N.E. Nielsen tegnede et billede af en bank med streng orden i penalhuset. Banken blev drevet efter de bedste governance-principper med bestyrelses-evaluering og nøje udvælgelse af kompetencer, når der skulle skiftes ud på taburetterne. I det hele taget var der tale om en aktiv og spørgelysten bestyrelse, der udfordrede direktionen.

20BUSPix-J-rgen-195506.jpg

Kun de to bestyrelsesmedlemmer, som Finansiel Stabilitet indsatte i Amagerbanken i 2010, fik mindre pæne ord på vejen. Steen Hemmingsen blev af N.E. Nielsen karakteriseret som »en flink ældre mand, som mange år før havde været i sparekassesektoren i Sønderjylland«.

Og Steen Hove, om hvem det er kommet frem, at han ikke ville være bankdirektør under N.E., var egentlig blevet stillet i udsigt, at han skulle være formand, havde Finansiel Stabilitets tidligere formand Henning Kruse Petersen fortalt N.E. Nielsen, og efterfølgende ville Hove ikke »kun« være direktør.

23INDMorten-Niels-Jakobse#3.jpg

N.E. Nielsen oplevede tydeligvis Finansiel Stabilitets håndgangne mænd som irriterende elementer i bestyrelsen: »Under møderne bad de ofte om pause, så de kunne ringe til Finansiel Stabilitet og få at vide, hvad de skulle mene,« lød det sarkastisk fra Amagerbankens tidligere formand.

N.E. Nielsen beskrev indgående bankbestyrelsens samarbejde med både intern og ekstern revision. Der foregik ikke noget i banken, som KPMG ikke havde styr på. Søren Lundsgaard opregnede, at N.E. Nielsen havde holdt mere end 35 møder med KPMG fra 2006 til 2010. »KPMG havde et dybt og indgående kendskab til banken og dens store engagementer,« sagde han.

Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand oplyste, at han som søn af en statsautoriseret revisor kendte til revisionsarbejde. Derfor borede han ofte i, om revisorerne var nede i substansen, eller om der blot var tale om en formel revision - og blev bekræftet i, at de var nede i substansen.

Bestyrelsen havde også et tæt samarbejde med bankens interne revision - 26 møder blev det til fra 2006 til 2010 - og den altid »revisor-mistænksomme« N.E. Nielsen var opmærksom på, at revisionen ikke arbejdede for tæt sammen med direktionen og opfordrede bankens egne revisorer til at sige frem overfor bestyrelsen, hvis der var noget, de var bekymrede for.

Hverken Amagerbankens eksterne eller interne revision problematiserede nogen sinde de valutalån til storkunder som Hans Henrik Palm og Henrik Ørbekker, som i dag er en del af erstatningssagen. Og det gjorde Finanstilsynet i øvrigt heller ikke.

Søren Lundsgaard fortsætter afhøringen af sin klient fredag, hvorefter Finansiel Stabilitets advokater tager over i næste uge.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen