Berlingske Business

Tidligere DSB-boss i kontroversielt selskab

Søren Eriksen
Foto:

Tidligere topchef i DSB har indgået et samarbejde med blandt andre en tidligere dømt kriminel og en falleret ejendomsinvestor.

Søren Eriksen blev fyret af DSB's bestyrelse 17. marts 2011 som følge af dårlige regnskabstal og en vanskelig periode for DSB.

Nu har han så fundet vej til overskrifterne igen. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har den tidligere DSB-direktør Søren Eriksen fundet sammen med en tidligere bedrageridømt projektudvikler og en konkursramt ejendomsinvestor i et samarbejde om at sælge projekter til investorer.

Netop nu markedsfører selskabet Atlas Capital, som Søren Eriksen er formand for, et investeringsprojekt om tankstationer med løfter om et afkast på ca. 20 pct.

Søren Eriksens partner i projektet, Kasper Ahlers Svendsen, er ifølge Jyllands-Postens oplysninger registreret som dårlig betaler i flere kreditoplysningsbureauer.

Den oprindelige idemand bag tankstations-projektet, er ejendomsinvestoren Benny Madsen, som for to år siden blev erklæret konkurs og derudover er en af Atlas Capitals samarbejdspartnere idømt fire års fængsel for bedrageri og forsøg på skattesvig. Af en mailkorrespondance, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, fremgår det, at Søren Eriksen tilsyneladende har sendt mails under udviklingen af projektet, hvor den dømte storsvindler Per Ulrich Karpf er med på kopi.

Søren Eriksen afviser at have haft noget som helst med Per Ulrich Karpf at gøre og er overrasket over oplysningerne om Poul-Erik Petersens baggrund.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen