Berlingske Business

Thorning afviser kritik fra Fogh

S-formand Helle Thorning-Schmidt afviser kritik fra statsminister Anders Fogh Rasmussen for, at hun offentligt stiller krav til bankpakke II.

For vigtigt til processnak. Med de ord skyder Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, tilbage på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), efter at han har kritiseret hende for dårlig forhandlingsetik.

"Det her er alt for vigtigt til, at statsministeren gør det til et processpørgsmål," siger hun til Ritzau.

Striden mellem de to er opstået, efter at Helle Thorning-Schmidt i Berlingske Tidende har lanceret et lønloft for bankdirektører på 2,5 millioner kroner årligt som et element i forhandlingerne om en ny bankpakke.

Statsministeren har kaldt hendes offentligt fremsatte krav for ødelæggende for forhandlingerne og sagt, at det kan få markante konsekvenser for de videre forhandlinger. Men Helle Thorning-Schmidt kan ikke se, at hun har forbrudt sig mod hverken almindelig forhandlingsetik eller de konkrete aftaler om fortrolighed i forhandlingerne.

"Nu har statsministeren jo ikke siddet med til forhandlingerne. Men det, vi har gjort, er blot at repetere et synspunkt, vi har haft hele tiden. Vi har hele tiden sagt, at lønningerne skulle indgå," siger hun.

Fra starten har regeringen gjort det klart, at der ikke skulle refereres fra forhandlingerne - hvilket parterne også har aftalt indbyrdes. Det medgiver Helle Thorning-Schmidt.

"Vi er blevet enige om, at vi ikke refererer fra selve modellen og forhandlingerne. Men vi har også hele tiden sagt, at de principper, vi gik ind i forhandlingerne med, dem ville vi have lov til at gentage," siger hun.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen