Berlingske Business

Thomas Borgen: Ingen konklusioner om hvidvasksag endnu

Trods møgsager øger Danske Bank milliardoverskuddet
(ARKIV) Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank. Foto:

Der er ikke truffet nogen konklusioner om konsekvenserne af Danske Banks store hvidvasksag endnu - i hvert fald ikke i bankens top.

Banken har ikke afsluttet sin interne undersøgelse af de mange mistænkelige transaktioner i den estiske filial, som menes at have forbindelse til hvidvask af penge. Men den ved godt allerede nu, at det ser skidt ud.

Topchef Thomas Borgen og resten af ledelsen har derfor besluttet at betale en bod for sin indblanding i den store hvidvasksag i Estland.

I dagens regnskab melder de ud, at indtjeningen fra de mistænkelige handler ikke skal komme banken og dens aktionærer til gode.

»Det står klart, at banken ikke har levet op til egne standarder eller samfundets forventninger i forhold til at forhindre, at filialen i Estland blev brugt til potentielt illegitime aktiviteter,« skriver Danske Bank i sit halvårsregnskab onsdag, og Thomas Borgen uddyber:

»Vi ønsker under ingen omstændigheder at drage nytte af eller tjene penge på disse mistænkelige transaktioner.«

Derfor vil en del af de penge, der er tjent på de suspekte estiske forretninger fra 2007 frem til nedlukningen i 2015, blive doneret til "samfundsgavnlige tiltag" - for eksempel bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet.

I alt har banken tjent omkring 1,5 mia. kr. på porteføljen i perioden, estimerer Danske Bank. Hvor stor en del af det, der skal doneres, vil bankens topchef, Thomas F. Borgen, dog ikke kommentere.

»Hvad vi sætter af, må den videre undersøgelse komme frem til. Den skal gå sin gang og definere, hvor stor en andel, der egentlig er mistænkelige transaktioner,« siger direktøren.

De endelige beslutninger træffes først, når bankens undersøgelse er afsluttet, hvilket forventes i september.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen