Berlingske Business

Syv en halv ting du skal holde øje med i bankregnskaberne

Nordea
Overskrift
Nordea lægger ud onsdag med årsresultaterne for 2014, og de kommende uger vil det strømme ind med regnskaber for alle de danske og nordiske banker. Foto:
 

Når bankerne i løbet af den kommende måned lukker bøgerne for 2014, vil de blive læst med fokus på det finansår, der allerede er gået i gang. Her er de vigtigste temaer.

I de kommende uger vil det tikke ind med regnskaber fra bankerne, der én efter én sætter to streger under resultaterne for 2014.

Samtidig vil blikket uvægerligt blive rettet på det år, som der allerede er taget hul på. Temaerne vil minde en del om dem, der har præget 2014, og så alligevel.

1. Vækst:

Tidens helt store tema fylder selvfølgelig også meget hos bankerne, som er afhængige af, at virksomheder og private gerne vil låne penge til at købe eller investere for. Og efter at have taget tilløb efter tilløb, som ikke rigtig er blevet til noget, skulle den altså være på vej i 2015, væksten. Ikke som et buldrende opsving, men som en spirende tendens til at bruge mere, investere mere - og altså låne mere. Ikke mindst på grund af de historisk lave renter.

Dem skal du holde øje med: Alle banker. Måske med undtagelse af Ringkjøbing Landbobank, som tilsyneladende ikke lader økonomiske konjunkturer bide på sig.

2. Lave renter:

Netop de lave renter betyder, at udlånet heller ikke i 2015 ser ud til at blive en guldgrube for bankerne. Selv hvis volumen begynder at stige, er marginalerne stadig usædvanligt små. Til gengæld kan bankerne måske hive lidt hjem på nettogebyrindtægterne, som muligvis vil stige på grund af den kraftige opsparingslyst hos både private og virksomheder, som følge af en øget aktivitet inden for kapitalforvaltning og ikke mindst med udsigten til nogle solide konverteringsbølger af boligejere, som vil over i de historisk lave, faste renter.

Dem skal du holde øje med: Særligt Danske Bank, Nykredit og Nordea er direkte eksponeret mod de store konverteringsbølger gennem deres realkreditinstitutter, som der kommer rengskabstal for samtidig med moderselskabet. Siden sidste år er Jyske Bank desuden kommet med i klubben af koncerner med eget realkreditinstitut gennem købet af BRFkredit.

3. Udbytte:

På trods af de matte tider og lave renter, har bankerne lovet deres aktionærer højere udbytter. Niveauerne skal være vedtaget på generalforsamlingerne til foråret, men det er i årsregnskaberne, at niveauerne bliver foreslået.

Dem skal du holde øje med: Særligt de svenske banker er kendt for deres meget høje udbytteprocenter på op mod 75 procent af bundlinjen, men også Danske Bank har lovet at følge med op.

4. Effektiviseringer:

Når man gerne vil øge resultatet på bundlinjen, men ikke kan få toplinien til at vokse, må man kigge indad og 2015 bliver endnu et år i besparelsernes tegn for den finansielle sektor. Her er effektiviseringer meget ofte lig med fyringer, og siden beskæftigelsen toppede i 2008, er der blevet 7.616 færre ansatte i den finansielle sektor. Finanssektorens Arbejdsgiverforening regner med, at der skal skæres yderligere 1.350 stillinger i perioden fra 1. juni 2014 til 1. juni 2015, hvor antallet af finansansatte ventes at være på 39.019.

Dem skal du holde øje med: Nordea har i flere år været i gang med en spareplan med slutmål i 2015, og der kan dermed ventes at komme nyt om den videre færd i forbindelse med årsregnskabet. Også Danske Bank har skåret ind og skåret til, men der er mere. Topchef Thomas Borgen har tidligere udtalt, at han håber at udgå fyringer i 2015, men kan han det?

5. Rusland:

Kamphandlingerne i Ukraine og de internationale sanktioner imod Rusland har indflydelse på aktiviteten hos de banker, som opererer dér eller i områder med stor russisk eksponering så som de baltiske lande og Finland.

Dem skal du holde øje med: Især Nordea har omfattende aktiviteter i både Rusland, Finland og De Baltiske Lande. Men også Danske Bank er eksponeret gennem Sampo Bank, som er finsk med store aktiviteter også i Baltikum. Indtil videre har melding fra alle kanter været, at bankerne ikke har øgede nedskrivninger på grund af Rusland, men med udsigt til en negativ vækst på mere end tre procent i russisk økonomi i 2015, kan det være ved at ændre sig.

6. Landbrug:

Også landbruget er hårdt ramt af krisen i Rusland, hvor de internationale sanktioner her samt den svindende kinesiske import tærer på afregningspriserne. Dertil kommer sektorens forældede produktionsanlæg, som finanstilsynet har kastet sig over og krævet nedskrevet til meget små værdier i bankernes regnskaber. Alt i alt kan det føre til en bølge af landbrugsnedskrivninger i bankernes regnskaber.

Dem skal du holde øje med: Vi har allerede set nedskrivninger fra Spar Nord, Vestjysk Bank, Skjern Bank, Lollands Bank og Salling Bank. Dermed samler spændingen sig om resten.

7. Digitalisering:

Ændret kundeadfærd og de evige effketiviseringer tvinger bankerne ud i it-udvikling i en grad ikke tidligere set. De betalinger, som tidligere var bankernes primære ydelse er i højere og højere grad noget underliggende, mens nye smarte it-løsninger er blevet det virkelige konkurrenceparameter. Det koster penge, men det sparer også penge, og der er ingen vej uden om.

Dem skal du holde øje med: Nordea meddelte i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, at man skrotter it for 344 millioner euro og forøger investeringerne i nyt med gennemsnitligt 30-35 procent i de kommende fire til fem år. Hvad de penge konkret skal bruges på, får vi muligvis mere at vide om i regnskabet. Derudover kan der komme nye meldinger fra mobilbetalingskrigen mellem på den ene side Danske Banks MobilePay og på den anden alle de andre banker og Swipp.

..Og så den halve:
Nordeas topchef Christian Clausen fylder 60 år den 6. marts, og får dermed mulighed for at inkassere den gigantpension, der er opgjort til mere end 90 millioner kroner. Indtil for to år siden var det faktisk givet, at Christian Clausen ville ryge direkte på pension, når han fyldte 60, men i 2013 fik bestyrelsen ændret i kontrakten, så han kan blive. Med en del uro i ledelseslagene lige under Christian Clausen og en større it-make over ligger det ikke lige for, at det er nu, topchefen skal trække stikket. Men som sagt - hold lige et halvt øje på, om meddelelsen om Clausens pension kommer i forbindelse med årsregnskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen