Berlingske Business

Synspunkt: Det er – også – de andres skyld

pix - danske bank - biz
Det er blevet politisk opportunt at tillægge bankerne skylden for al verdens dårskab – også for den dårskab, som politikerne selv er ansvarlige for. Det har ført til en kollektiv afstraffelse af hele sektoren, skriver Jørn Astrup Hansen, der er tidligere bankdirektør, cand. oecon. Foto:

Den manglende ansvars­placering efter finanskrisen har gjort bankerne til syndebukke. Politikerne, der ganske har fortrængt eget ansvar, fører gerne an i mobningen af bankerne. Lad os håbe, at Rangvid-udvalget kommer hele vejen rundt. Bankerne var ikke alene om at dumme sig.

»Dansk søfart i knibe« meddelte Berlingske 31. juli på bladets forside. Hjælpen lod ikke vente længe på sig. »Politikere vil hjælpe pressede danske rederier«, kunne bladet beroligende oplyse allerede dagen efter. Man undrer sig over, hvad hjælpen dog skal gå ud på.

Dansk søfart har gennem årene været subsidieret i svær grad. Sømænd, der sejler på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er fritaget for skat. Og i 2002 tog Danmark det ultimative skridt, da man ophørte med at beskatte indkomst ved rederivirksomhed. I stedet for skat af driftsresultatet kunne rederierne vælge at betale en afgift, der beregnes af den anvendte nettotonnage.

EU-Kommissionen ønskede, som det hed, at give medlemslandene mulighed for at give selskaber, der driver rederivirksomhed, statsstøtte ved hjælp af særligt gunstige skatteregler. Men med redere forholder det sig ikke anderledes end med landmænd og boligejere. Støtten kapitaliseres. Hektarstøtte, som EU med rund hånd uddeler til landmændene, omsættes prompte i højere jordpriser. Da VK-regeringen i 2001 indførte et loft over ejendomsværdiskatten, førte det omgående til en stigning i huspriserne.

Og subsidierne til rederierne førte til en voldsom overinvestering i nye skibe. Resultatet ser vi nu. I perioden 2009-12 kumulerede de seks største danske rederier et samlet underskud på ti milliarder kroner. Og hvad så? Det er jo ikke mere, end rederiet Torm tjente i perioden 2004-08.

Får bankerne forskelsbehandling? Det Blå Danmark har altid fundet en lydhør minister i Erhvervsministeriet. Den gamle skibsreder på Esplanaden anvendte ikke forgæves sin diskrete charme på skiftende erhvervsministre. Med bankerne, der sorterer under samme minister, har det siden 2008 været en anden sag; de er blevet prügelknabe.

Det er blevet politisk opportunt at tillægge bankerne skylden for al verdens dårskab – også for den dårskab, som politikerne selv er ansvarlige for. Det har ført til en kollektiv afstraffelse af hele sektoren. Det har ført til populisme af værste skuffe. Med Vækstpakken greb politikerne til en negativ særbehandling af en trængt finansiel sektor, der fik forhøjet lønsumsafgiften med tre pct. Afgiftsforhøjelsen savner enhver saglig begrundelse – den er et rap over fingrene til bankerne.

De andres skyld? Der er behov for at normalisere forholdet mellem bankerne og samfundet. Men forudsætningen for, at vi kan lægge finanskrisen bag os, er, at vi får placeret et ansvar for krisen. Og det kan ikke ske for hurtigt.

For mange var det en prøvelse at skulle se Valentin Hansen frifinde sig selv i BT 7. august: »Hvis jeg havde lavet noget forkert, ville jeg selvfølgelig fortryde det. Men jeg føler ikke, at jeg har gjort noget forkert.«

Det er jo som at høre Erasmus Montanus procedere. Det var de andres skyld, mener den administrerende direktør. Sagen mod Roskilde Banks ledelse ventes at komme for retten i 2015 – syv år efter sammenbruddet. Det er simpelthen ikke godt nok. Måske justitsministeren skulle tage en samtale med formanden for Domstolsstyrelsens bestyrelse.

I en stribe af advokatundersøgelser har vi kunnet læse om inkompetente direktører, der har kørt deres bank i sænk blot for at blive forgyldt af en overdådig fratrædelsesordning eller, som i tilfældet Valentin Hansen, en livsvarig pensionsydelse på 3,6 millioner kroner om året. Hvornår f... begynder bankernes bestyrelser at reflektere lidt over, hvordan kunder – og politikere – tænker. I den finansielle sektor kunne man komme langt med lidt selvransagelse og en større ydmyghed.

Mens vi venter på RangvidNu venter vi spændt på Rangvid-udvalgets beretning om årsagerne til finanskrisen. Nok er bankernes ledelser de ultimativt ansvarlige for bankernes fald. Det turde dog være en triviel konstatering. Men der knytter sig en betydelig spænding til Rangvid-udvalgets vurdering af det politiske ansvar, af myndighedernes – navnlig Økonomi- og erhvervsministeriets – ansvar og af Nationalbankens rolle.

Midt i den almindelige politiske hudfletning af bankerne bør det ikke glemmes, at det var politikerne, der i 2005 med implementeringen af nye regnskabsbestemmelser bragte bankernes forsigtige hensættelsespraksis til ophør. Forsigtighedsprincippet måtte vige til fordel for neutralitetsprincippet. Over årene 2005-07 reducerede bankerne deres hensættelser fra omkring to til 0,5 pct. af udlåns- og garantimassen.

Det anslås, at de nye bestemmelser over tre år drænede bankernes hensættelseskonti for ca. 50 milliarder kroner. Det var penge, som bankerne kunne anvende til udbytte og tilbagekøb af egne aktier.Det var de penge, der manglede i kassen, da staten med Bankpakke 2 (kreditpakken) i februar 2009 måtte styrke bankerne med 46 milliarder kroner i hybrid kernekapital. Det er forbandet at tænke tilbage på i dag.

Lige vilkår eller laveste fællesnævner?Og det var politikerne, der så sent som i 2007 indførte Basel II-reglerne, der lempede kravet til bankernes egenkapital indtil det uforsvarlige. Basel II-reglerne gjorde det muligt for Danske Bank at geare sin egenkapital med en faktor på 33. Det gjorde banken så.

Danske Bank bragte sig i klasse med de mest aggressive investeringsbanker på Wall Street. Det var uklogt af banken, men det var rigtignok politikerne, der ved lov havde sikret danske banker a level playing field, så de kunne dumme sig med de dummeste.

Spændende er det, hvorledes Rangvid og hans lærde kolleger vil anmelde Nationalbankens publikation »Finansiel stabilitet af 15. maj 2008«. Under overskriften »Robust finansiel sektor i Danmark« konkluderede Nationalbanken blot fire måneder før Lehman Brothers’ kollaps, at den danske finansielle sektor vurderes at være tilstrækkeligt modstandsdygtig til at modstå væsentlige økonomiske risici.

Ja, bankerne har optrådt uforsigtigt. Nogle i svær grad. Men bankerne var ikke ene om at fejle.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen