Berlingske Business

Swapaftaler giver landmænd dobbelt tæsk

Miljøforkæmpere: Landbrug kan nemt udlede mindre ammoniak
Mange landmænd er økonomisk i knæ, og nu bidrager de omstridte swapaftaler med endnu en pind til ligkisten. Foto:

Op mod 2.000 landmænd oplever lige nu, at Skat underkender de fradrag, som de har opgivet til Skat på baggrund af swapaftaler. Dermed rammes de dobbelt af de omstridte swapaftaler.

Mange landmænd er økonomisk i knæ, og nu bidrager de omstridte swapaftaler med endnu en pind til ligkisten. Landmændene har de senere år oplevet værdien af deres swapaftaler styrtdykke i takt med renten. Det forøger gælden voldsomt, og det kan dels udløse krav om at stille ekstra sikkerhed, dels forhindre optagelse af nye kreditter. Dertil kommer nu, at Skat underkender de skattefradrag, som landmændene i årevis har opgivet til Skat. Skat kræver tilbagebetaling af pengene, hvilket i flere tilfælde løber op i et millionbeløb.

14BUSDal-citat.jpg

Kernen i sagen er, at landmændene har trukket tabene på swapaftalerne fra i deres driftsoverskud. Selv om tabet ikke er realiseret, er det normalt at kunne trække et urealiseret tab på et finansielt instrument fra i sin skattepligtige indkomst efter det såkaldte lagerindkomstprincip. Desuden kan den løbende betaling på swappen trækkes fra i lighed med renteudgifter på et lån.

Men Skat anfægter fradragene med henvisning til, at en swapaftale er et finansielt instrument, der ikke har direkte forbindelse med driften. På skatteteknisk sprog hedder det, at swapaftalen ikke har erhvervsmæssig tilknytning. Argumentet fra Skat er blandt andet, at beløbet i swapaftalen ikke nødvendigvis hænger sammen med og udvikler sig sammen med beløbet i den underliggende gæld.

Dermed kan tabet ikke trækkes fra i indkomsten, men alene i gevinster på andre finansielle kontrakter, hvilket landmændene typisk ikke har mange af.

Det er afgjort af Landsskatteretten, der er den øverste klageinstans på skatteområdet, fortæller Jens Jul Jacobsen, specialkonsulent i SEGES, det tidligere Videncenter for Landbrug.

nykredit

Han mener dog, at Landsskatterettens afgørelse strider direkte imod nogle principielle afgørelser fra 2007 og 2011, som Skatterådet har truffet med bindende svar. Her afgjorde Skatterådet, at en swapaftale havde erhvervsmæssig tilknytning. Derfor har landmændene haftgod grund til at tro, at tabet var fradragsberettiget i indkomsten, mener Jens Jul Jacobsen.

»Vi oplever, at praksis for, hvad der har erhvervsmæssig tilknytning, er blevet strammet væsentligt, siden afgørelserne i 2007 og 2011. Det er jo svært for landmændene at agere ud fra, når Skatterådet i sin tid har sagt, at det er acceptabelt, og en anden instans så senere siger, at det ikke er acceptabelt,« siger han.

Domme endnu ikke afsagt

Dermed bliver landmændene ramt dobbelt i øjeblikket.

»For det første har det økonomisk været nogle dårlige forretninger.Det har det været, fordi renten ikke steg, som man frygtede, menblevpå det lave niveau. Det vil sige, at de løbende har en negativ likviditet, der bare kører derudaf. Og når så Skat kommer bagefter og siger, at dét, man troede var erhvervsmæssig tilknytning og derfor kunne trækkes fra, ikke kan trækkes fra alligevel,bliver det jo endnu værre. De har tabt penge, og de har ikke fradrag for tabet,« siger han.

swap

En række landmænd forsøger at rejse sagerne om de underkendte fradrag over for Skat. Advokat Thomas Schioldan Sørensen,Advokatfirmaet Rödsteneni Aarhus, arbejder med problemet for en række klienter.

»Skat anlægger det synspunkt, at såfremt swappen har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, så har swapkunden fradrag i den skattepligtige indkomst, hvorimod swapkunden i modsat fald alene har en begrænset fradragsret, idet kunden i sidstnævnte tilfælde alene kan fradrage sit tab i gevinster på samme type produkt. Det er derfor helt centralt, hvornår tilknytningskravet er opfyldt, og her synes Skat at nægte en tilknytning, såfremt hovedstolen eller løbetiden på swappen ikke afdækker den underliggende gæld, f.eks. hvis gælden er mindre end hovedstolen på swappen, eller swappen er i en anden valuta end den underliggende gæld. Det er derfor vigtigt, at swapkunden er blevet gjort bekendt med dette,« skriver han i en kommentar.

Fradragene er gjort til et indsatsområde for Skat at kigge på, men ingen sager er endnunået frem tildom, der kan sætte en standard på området. I et skriftligt svar til Berlingske Business fremgår det, at Skat gennem de senere år har sat fokus på handel med bl.a. swapaftaler.

»Det nuværende projekt har bl.a. til formål at opgøre skattegabet på de finansielle kontrakter. Projektet er et analyseprojekt, hvor tilfældigt udvalgte skatteydere med finansielle kontrakter kontrolleres. Resultaterne fra projektet, der startede 1/7 2014, skal indgå i det videre arbejde omkring at sikre, at finansielle kontrakter selvangives korrekt,« skriver Skat.

Reviewing financial figure

Meget stram tolkning

Ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er der ikke overblik over den samlede effekt, hvis landmændene taber retssagerne.

»Det er helt normalt for landmænd at afdække finansielle risici, og der var ingen, der på det tidspunkt, aftalerne blev indgået, i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, at f.eks. en swap mellem danske kroner og euro ville kunne tolkes som spekulation, eftersom kronen er låst til euroen. En sådan tolkning er meget stram og kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenserfor mange landmænd, da der er tale om fortolkninger med tilbagevendende kraft,« siger direktør Lone Saaby fra organisationen.

SEGES anslog tidligere i år, at knap 2.000 bedrifter har renteswaps.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen