Berlingske Business

Svensk finanstilsyn kan spænde ben for Nordea

pix_kapitalkrav
Nordea risikerer at blive mødt med strengere kapitalkrav i Sverige. Foto:

De svenske myndigheder undersøger muligheden for at stramme kapitalkrav over for de af landets banker, der har aktiviteter i flere lande. Her er Nordea den største spiller.

De svenske myndigheder har skærpet tonen over for Nordea, og samtidig er den svenske regering i gang med at undersøge muligheden for at stramme den økonomiske spændetrøje over for Nordens største bank. Det skriver den svenske avis Svenska Dagbladet.

Ligesom herhjemme og i resten af EU har myndigheder og politikere i Sverige den seneste tid haft travlt med at indføre lovgivning og regulering, der kan skabe en mere stabil finansiel sektor og forebygge fremtidige finansielle kriser. 

Buffer på fem procent

Det betyder ifølge Dagens Næringsliv, blandt andet, at regeringen fra næste år kan kræve, at svenske storbanker skal have en såkaldt systemrisikobuffer - en kapitalreserve på fem procent af de risikovægtede aktiver, det vil sige investeringer og udlån, som banken risikerer at tabe penge på. Kravet er højere end det generelle niveau for EU.

Som reglerne er udformet nu, gælder kravet om en kapitalbuffer på fem procent kun for bankers aktiviteter i Sverige. Men den svenske regering arbejder nu på, at kravet skal gælde for hele koncerner, også aktiviteter i andre lande.

»Der findes en mulighed for at stille endnu højere krav efter godkendelse hos EU-Kommissionen. Desuden findes der andre værktøjer i forhold til at skærpe kapitalkravene for de store svenske bankkoncerner,« siger Johanna Lybeck Lilja, der er statssekretær ved det svenske Finansministerium til Svenska Dagbladet.

Forhandlinger i EU

Spørgsmålet om, hvilket land der er ansvarlig for en international bank, og dermed også hvilke lande, der kan bestemme bankens kapitalkrav, er også i øjeblikket til forhandlinger på EU-plan.

Men lykkes det den svenske regering at komme igennem med strengere krav, vil det særligt ramme Nordea, der - i modsætning til de øvrige svenske banker - har valgt kun at have en kapitalbuffer på fem procent i forhold til de svenske aktiviteter. Mens bufferen for koncernens øvrige aktiviteter er lavere.

Nordea er i forvejen i søgelyset i Sverige, efter at landets Finanstilsyn for nylig fremlagde en rapport, der pegede Nordea ud som den svenske bank, der har mindst modstandskraft i tilfælde af en ny finansiel krise. 

Spørgsmål ved udbyttebetalinger

Rapporten har sat spørgsmålstegn ved planerne om at betale høje aktieudbytter til aktionærerne, som bankens danske topchef Christian Clausen fremlagde i forbindelse med kvartalsrapporten 23. oktober.

Det svenske finanstilsyn vil dog ikke over for Svenska Dagbladet kommentere på, om de mener, at storbanken har råd til både at betale aktieudbytte og opbygge en forsvarlig kapitalreserve.

»Vi har ingen synspunkter i forhold til Nordea beregninger, men generelt kan man sige, at vores rapport viser, at bankerne har brug for at være tilbageholdende med handlinger, som begrænser deres kapital, siger Uldis Cerps, der er områdechef for banker hos Finanstilsynet i Sverige og fortsætter:

»Vi synes, at banken skal tage budskabet i vores rapport til os. Nordea må ligesom de andre banker være beredte til at tage konsekvensen af det, der sker. Man må få de her reserver på plads, og så handler det om eventuelle restriktioner i forhold til aktieudbytter og bonusser,« siger han til avisen. 

Nordea: Ingen problemer

Overfor svenske Dagens Næringsliv nedtoner Rodney Alfven, der er ansvarlig for investorrelationer i Nordea, konflikten.

»Det direktiv som gælder nu, betyder, at vi skal have et gennemsnit af de forskellige landes kapitalkrav. Kommer der nye direktiver, så tilpasser vi os til det. Det er ikke noget problem,« siger han.

I en mail til Berlingske Berlingske skriver Rodney Alfven:

»Nordea er i dag en af Europas bedst kapitaliserede banker og har ingen problemer med at efterleve reglerne på området. Forslaget om forhøjede risikovægte kommer kun til at påvirke Nordea marginalt.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen