Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Svag afslutning på 2017 giver kæmpefald i Nordeas bundlinje

Nordea
Nordea har torsdag morgen præsenteret årsregnskabet for 2017. Her ses den nordiske storbanks danske hovedsæde i Ørestaden. Foto:

Den nordiske storbank har haft en svag afslutning på 2017, og Nordea må notere den ærgerlige kombination af faldende indtægter og stigende omkostninger med en markant milliardtilbagegang på bundlinjen til følge.

2017 sluttede ikke godt for den nordiske storbank Nordea, der selv peger på et lavt aktivitetsniveau på kapitalmarkederne som årsag. Indtægterne falder, og omkostningerne stiger samtidig.

Det er en kombination, der kan mærkes på bundlinjen for hele året, som tager et ordentligt dyk på hele 19 procent eller godt 5,3 mia. kroner til 22,7 milliarder kr.

Frank

Det er især i fjerde kvartal, at det halter for indtægterne. Her falder nettorenteindtægterne med otte procent til 8,3 mia. kroner, mens gebyrindtægterne falder med tre procent til 6,3 mia. kroner. Den samlede driftsindtjening falder med seks procent til 16,6 mia. kroner.

»I 2017 var forretningsomfanget og marginalerne relativt stabile, og der var generelt et solidt forretnings­momentum. Sidst i 2017 blev vi negativt påvirket af et meget lavt aktivitetsniveau på kapitalmarkederne. Den planlagte nedbringelse af risici i banken med en reduceret eksponering mod Rusland og shipping-, olie- og offshore­sektoren reducerede også indtægterne,« lyder forklaringen i regnskabet fra Nordea-topchef Casper von Koskull.

Dyr omstilling

For hele året falder de samlede indtægter med fem procent til 70,5 mia. kroner. Det er især forretningsområdet Wholesale banking, der volder problemer på indtægtssiden, hvor shipping-, olie- og offshore­sektoren stadig koster hos Nordea. Mens alle andre forretningsområder går en smule fremad, falder med 14 procent til 14,5 mia. kroner. Banken må også notere, at udlånet til denne gruppe falder med hele 70 mia. kroner til 530 mia. kroner. Også privatkunderne skruer ned for udlånet i Nordea. Her falder udlånet dog med mere beskedne 1,6 procent til 1.080 mia. kroner.

Privatkundeforretningen i Danmark skiller sig i øvrigt ud ved at være den eneste af de nordiske forretninger i Nordea, der i 2017 oplevede en tilbagegang i indtægterne - på fem procent.

Mens indtægterne går nedad - og lidt mere end forventet af analytikerne - kan banken blot notere, at det modsatte gør sig gældende for dens omkostninger. Det er især personaleomkostningerne, som giver en slagside til regnskabet. De stiger med 10 procent, mens de samlede omkostninger stiger med fem procent til 38 mia. kroner, hvilket dog var på niveau med forventningerne.

Nordea med regnskab torsdag

Banken er i fuld gang med at implementere en hel ny og meget dyr IT-platfom, og topchef Casper von Koskull har tidligere understreget omfanget af den forandring, som banken står midt. Blandt andet ved at udmelde en 4.000 mand stor fyringsrunde ved regnskabet for tredje kvartal. Her havde Nordea allerede meddelt, at en ekstraordinær investering i transformationsprogrammet ville løfte omkostningsniveauet i fjerde kvartal i år med 100 til 150 mio. euro.

»Efter flere år med omfattende investeringer indleder vi nu næste etape i vores transformation. Vi har yderligere styrket vores kompetencer inden for compliance og risikostyring. Med vores investeringer i digitale løsninger har vi i endnu større omfang kunnet tilbyde forbedrede produkter og serviceydelser til vores kunder. Overgangen til det nye kernebanksystem følger budgettet. Det vil føre til lavere operationelle risici og skabe grundlag for øget kundetilfredshed. Omkostningerne reduceres i kraft af mere omkostningseffektive strukturer overalt i organisationen,« udtrykker han i årsregnskabet.

Sag om skattely

Utilfreds topchef

På plussiden kan banken dog notere, at nedskrivningerne på udlån falder med 26 procent til 2,7 mia. kroner.

På bundlinjen står dog bogstaveligt talt et markant mindre udbytte tilbage. Resultatet efter skat er faldet fra 28 mia. kroner i 2016 til sidste år at lande på 22,7 mia. kroner. Den dårlige udvikling betyder samtidig, at egenkapitalforrentningen falder fra 11,5 procent til 9,5 procent. Og det behager bestemt ikke topchefen for banken, der dog også ser en mere positiv udvikling i 2018.

»Vi er ikke tilfredse med resultatudviklingen i den sidste del af 2017. Vi forventer resultatvækst i 2018 med lidt højere indtægter, lavere omkostninger og en stabil kreditkvalitet,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen