Berlingske Business
08:07Ferrari-boss: Folk er forbløffet over Tesla - men vent til du ser vores nye superbil

Strid om fornuft bag bankpakker

Strid om fornuft bag bankpakker - 1
Vandene skilles, når analytikerne skal vurdere behovet for en ny bankpakke, så bankerne atter kan komme på den grønne gren efter krisen. Læs her hvad bl.a. lektor på Handelshøjskolen i København, Finn Østrup (herover), bankekspert Bjarne Jensen (tv.) samt administrerende direktør i ATP, Lars Rohde, mener om den sag. Foto:

Skal bankerne have hjælpe for 70 eller måske 100 milliarder kroner? Det er der stor uenighed om, og der er da også tale om et historisk indgreb, som regeringen vil haste igennem med rasende fart - uden nogen endnu kender det præcise indhold. Det hele finder nemlig sted bag lukkede døre.

Der er vild uenighed blandt Danmarks førende eksperter, om der er behov for en ny kæmpe statslig redningspakke til danske banker.

En fløj med Danmarks Nationalbank, regeringen og flere interesseorganisationer i spidsen siger »ja«, og at hurtig og akut nødhjælp er nødvendig. De frygter nye bankkrak og økonomisk nedsmeltning, hvis ikke bankerne får kunstigt åndedræt. Andre og især uafhængige forskere fra landets universiteter siger omvendt »nej.«

De henviser blandt andet til erfaringerne fra USA og Storbritannien, hvor statslig ejerskab af bankerne ikke har løsnet de fastfrosne pengemarkeder og kun i meget begrænset omfang har løftet udlån og kreditter.

Striden er slået ud i lys lue, netop før erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) i morgen mødes med de øvrige politiske partier for at indlede de følsomme forhandlinger om en ny bankpakke.

Frygt for nye bobler
En af kritikerne er lektor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København. Han frygter, at en ny bankpakke vil skabe flere problemer, end den løser.

»Hvis formålet med den nye bankpakke er at opretholde de senere års meget store udlån, så er spørgsmålet, om vi ikke blot skubber voldsomme problemer og bobler foran os. Danskerne er et af verdens mest gældsatte folkefærd. Samtidig er bankernes udlån steget urimeligt meget flere år i træk. Dermed har de bragt sig i en sårbar situation, hvor deres udlån er langt større end deres indlån. Det kunne vi gøre noget ved, hvis vi øgede opsparingen og bragte udlånet ned. Men nu vil man for enhver pris holde det store udlån oppe,« siger Finn Østrup.

Han peger også på, at Danmark er ved at vedtage en pakke, hvor staten i en eller anden form bliver medejer af danske banker, selv om netop den model har været under voldsom kritik i både USA og Storbritannien, hvor den tilmed ikke har fået den ønskede effekt og sat skub i udlånet.

»Så vi er i gang med at lave noget, der ikke virker i andre lande. Man skal også spørge, om staten skal være med til at sikre udlån i udlandet,« siger Finn Østrup, der peger på, at 40 procent af Danske Banks udlån ligger i især Sverige, Norge, Finland og Irland.

At bankpakken samtidig skal hastes gennem det politiske system uden nogen offentlig debat, uden indholdet kan diskuteres åbent, og tilmed lige før bankerne udsender deres årsregnskaber, kalder Finn Østrup for »besynderligt«.

Andre peger på, at det kan hænge sammen med, at enkelte større banker er i så store økonomiske vanskeligheder, at der skal handles meget hurtigt.

Bedre med rent flag
Finn Østrup så hellere, at staten begyndte at låne penge ud direkte til virksomheder, der har brug for kapital.

»Det er bedre at tone rent flag og lade staten låne penge ud selv frem for at blive medejer af de nuværende banker,« siger Finn Østrup.

Administrerende direktør hos ATP, Lars Rohde, vurderer dog, at der er behov for en bankpakke nu og »relativt hurtigt«.

»Vi står foran en konjunkturvending. I den situation er det vigtigt, at der ikke også er en væsentlig begrænsning i kreditgivningen, så krisen bliver meget omfattende. Selv om bankerne får styrket deres kapitalgrundlag, behøver kreditgivningen ikke at vokse, men det er en betingelse for, at det kan ske,« siger Lars Rohde.

Lektor Casper Rose fra Handelshøjskolen i København har også den opfattelse, at der er brug for en bankpakke, men at den skal målrettes mod sunde banker.

»Der er en risiko for, at enkelte sunde banker så måske bliver klassificeret som usunde, men den risiko er værd at leve med. Det vil nemlig være et meget dårligt signal at sende, hvis man redder dårligt drevne banker, der har redet med på bølgen af ejendomsspekulation og tildelt ledelsen enorme optionsordninger,« siger Casper Rose.

Han mener sagtens, det kan lade sig gøre at udpege de dårlige og sunde banker, eftersom bankerne i dag både vurderes af udenlandske kreditbureauer og afleverer omfattende oplysninger om risiko sammen med deres regnskaber.

Bankeksperten Bjarne Jensen mener, at også aktionærerne tilgodeses i næste bankpakke.

»Hvis aktionærerne får større lyst til at købe aktier i danske banker, vil kapitalgrundlaget og egenkapitalen af sig selv blive styrket,« siger Bjarne Jensen.

Aktionærer er løsningen
Professor Anders Grosen og hans kollega Johannes Raaballe fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, peger på noget af det samme i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her skriver de, at nøglen til at rejse kapital på aktiemarkedet er at få en større aktionær med i ejerkredsen. Men mange store aktionærer vil ikke købe aktier i bankerne i dag og deltage i aktieemissioner, fordi mange banker har stemme- og ejerbegrænsninger, som reelt sætter aktionærerne uden for indflydelse. Hos Amagerbanken kan ingen aktionær eksempelvis afgive mere end 1/1000-del af alle stemmer. Men bestyrelsen modtager gerne fuldmagter, så det er i realiteten dem, der bestemmer det hele.

»Regler som disse beskytter ledelsen, men ikke ejerne og aktionærerne. Det kan godt være et problem, hvis der er behov for at foretage store ændringer i ledelsen,« siger Lars Rohde.

Han tilføjer, at regler som begrænser aktionærernes indflydelse er noget, der indgår i overvejelserne, når ATP beslutter, hvilke aktier de vil sætte penge i.

Bjarne Jensen siger, at der er alt for lidt fokus på aktionærerne, som ingen tager hensyn til.

»De opfattes som fæle og griske. De får at vide, at de burde have vidst, at der er en stor risiko forbundet med at eje bankaktier. Men i Danmark er bankaktionærer en meget stor gruppe af helt almindelige mennesker, der ikke har haft nogen som helst mulighed for at forudse, hvor galt det hele er gået,« siger Bjarne Jensen.

Han peger på, at syv af de banker, der blev overtaget eller lukkede sidste år alle havde noget nær pletfrie regnskaber, der strålede af fremgang og gode tider.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen