Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Straarup: Intet behov for flere pakker

Straarup: Intet behov for flere pakker - 1
»Der er efter min opfattelse ikke behov for mere nu. Der er lavet bankpakker, som har givet den kapitalmæssige rygstøtte, der er nødvendig. Kreditgivningen flyder, og markederne virker, som de skal,« siger Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank. Foto:

Politikerne skal holde sig væk. Markederne fungerer, som de skal, og der er tale om en traditionel recession, så virksomhederne vil låne færre penge. Det konstaterer Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup.

Danmark har ikke behov for flere pakker. Virksomhederne får de lån, de skal bruge til sunde projekter, men der er ikke så mange, der søger, fordi Danmark er inde i en recession. Det konstaterer Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup.

»Der er efter min opfattelse ikke behov for mere nu. Der er lavet bankpakker, som har givet den kapitalmæssige rygstøtte, der er nødvendig. Kreditgivningen flyder, og markederne virker, som de skal,« siger Peter Straarup.

Når erhvervslivet beklager sig over, at bankerne har smækket kassen i, og de ikke kan få de lån, de skal bruge, så peger Peter Straarup på recessionen som forklaring.

»Vi er i en periode med recession, og der vil efterspørgslen efter udlån falde. Vores udgangspunkt er, at markederne virker, så der er ikke behov for ekstra tiltag på nuværende tidspunkt,« siger han.

"Krisen vil belaste mange år fremover"
Bankerne har selv fået to pakker, og Peter Straarup mener, at de har været helt nødvendige, for at få dansk erhvervsliv sikkert gennem finankrisen. Den del af regeringens tiltag har derfor været en succes:

»Pengeinstitutterne er kommet på fastere grund, men recessionen belaster både virksomhederne og pengeinstitutterne, og det vil den gøre i flere år,« siger han. Straarup har gentagne gange udtalt, at pakkerne er dyre, men har omvendt også erkendt, at bankerne deltager i dem under de betingelser, der nu engang er aftalt.

Bankerne blev under krisen beskyldt for at være grådige, og adspurgt, hvor vidt staten også er grådig siger han:

»Staten har ydet støtte, med skatteydermidler og de skal have en rimelig betaling, men uden at lyde negativ, så har prisniveauet for pakkerne været højt, og man har påført sektoren en kollektiv risiko, hvor bankerne hæfter for hinanden. Det er ingen god løsning, og jeg synes, det vil være fint, hvis man kan få den ændret, men det, tror jeg nu ikke, er realpolitik.«

Danske Bank har været en af de hårdest ramte banker herhjemme, for ikke at sige i Norden. Bankens aktionærer har stået model til meget, tilmed til at se deres aktie blive handlet under kurs 30. Samtidig har kunder og forretningsforbindelser i en periode tvivlet på, at banken kunne overleve.

»Vi har tabt meget på vores image, men det er ikke anderledes, end hvad der er sket for de store banker i alle europæiske lande. Danske Bank er den største bank herhjemme, og vi fylder mest. Derfor har vi fungeret som en lynafleder for de andre banker,« siger Peter Straarup.

I øvrigt mener han ikke, at Danske Bank selv er skyld i den finansielle krise, som sendte bankens gode ry og rygte på retur. Det samme gælder store dele af den danske banksektor,

»Der var tale om en udefrakommende sygdom. En sygdom som bankede verdensøkonomien kraftigt ned. Som en åben økonomi led Danmark stor overlast. Jeg mener ikke, at man kan klandre de danske banker for bankkrisen herhjemme,«

"Lån, vi ville have undgået"
Hvad så med det, vi har set i for eksempel Fionia Bank og Roskilde Bank? »Der har været enkelte virksomheder, som har fået bevilget for mange dårlige lån, men den samlede sektor kan man altså ikke klandre for krisen, trods det at vi også i Danske Bank har ydet enkelt lån vi gerne havde undgået,« svarer Peter Straarup.

I dag vurderer han, at krisen er en helt traditionel recession med alt, hvad det vil indebære. Den finansielle krise med banker, der ikke turde stole på hinanden, strukturerede produkter, der gik fløjten, og pengemarkeder, som frøs til, er derimod fortid.

»Den mistillid, som vi så mellem bankerne i 2008 er væk,« konstaterer Peter Straarup.

Han tilføjer dog, at det alene skyldes de mange pakker, som regeringerne i alverdens lande har gennemført. Herhjemme udløber Bankpakke I i september 2010, og dermed er det også slut med statsgaranti til bankerne. Ingen kan endnu vide, om det til den tid er nødvendigt med nye tiltag, heller ikke Peter Straarup.

Da finanskrisen var på sit højeste væltede skeletterne ud af de internationale banker. I dag tvivler Straarup på, at finanskrisen byder på flere grimme overraskelser i verdens største banker, men siger:

»Vi får en periode, hvor de store banker kommer med dårlige resultater, fordi de tager store tab.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen