Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Stort udsalg skal redde kriseramte Odin

penge
Foto:

Kapitalfonden Odin er klar til at sælge de fleste af fondens 12 selskaber. De fleste af dem skal helst have nye ejere i løbet af i år.

Kapitalfonden Odin skyder en omfattende hovedrengøring i gang. De fleste af fondens selskaber kan blive solgt i løbet af i år i et forsøg på at redde fonden fra at bukke under, oplyser flere kilder til Berlingske.

Hvis ikke Odin får solgt kraftigt ud, bliver det stort set umuligt at rejse den længe planlagte nye investeringsfond i løbet af 2016. Dermed forsvinder den danske kapitalfond, der blev stiftet i 2005.

»Odins historik betyder, at det bliver meget svært for dem at rejse en ny fond,« siger en centralt placeret kilde.

Odin har været plaget af flere fejlslagne investeringer i de senere år, hvor fonden blandt andet har ejet møbelkæden Biva, som gik konkurs, men siden er genopstået med nye ejere.

De dårlige resultater betød, at der sidste år blev skiftet ud i ledelsen, hvor den mangeårige partner og stifter Bernd Petersen forlod fonden. Nu skal den nye ledelse forsøge at overbevise blandt andet danske pensionskasser om, at det er værd at skyde penge i Odin igen. Men et af kravene er, at der skal renses kraftigt ud i de mange nuværende selskaber, hvor er flere af dem har det økonomisk svært.

»Der er ingen tvivl om, at vi har ejet en del af vores virksomheder i lang tid, og derfor ønsker at realisere disse investeringer inden for en kortere årrække,« siger Odins ledende partner Jacob Bergenholtz, der trådte til sidste år.

Han ønsker ikke at kommentere yderligere på de strategiske overvejelser i fonden.

Til BT BIVA

Odin ejer i dag tolv primært mellemstore danske industriselskaber. Ifølge Berlingskes oplysninger skal de fleste sælges i løbet af 2015, mens planen er, at andre sågar står til at blive foræret væk. Odin arbejder blandt andet på, at de lokale ledelser i nogle af selskaberne får muligheder for at overtage de mere hårdt ramte selskaber.

»Odin har allerede sat nogle salgsprocesser i gang, mens andre overtagelser kan ske på andre måder, hvor der ikke kommer så meget værdi ud af det. De har sat mange forskellige initiativer i gang,« siger en anden kilde.

Angivelig har der også været overvejelser om at sælge hele porteføljen til en af de særlige udenlandske fonde, som har specialiseret sig i at købe kriseramte kapitalfondes selskaber. Men ifølge nogle kilder er den plan nu opgivet.

Set fra de investorer, som måske vil skyde nye penge i Odin, er der flere problemer i at have en for stor portefølje af selskaber. For en af de mindre danske fonde som Odin kan mere end 12 selskaber gøre det vanskeligt at allokere nok ressourcer til de enkelte selskaber. Og set fra investorernes side kan der også være en frygt for, at partnerne i Odin mister interessen for de gamle porteføljeselskaber. Det hænger sammen med den aflønningsstruktur, som kapitalfondene bruger. Her tilfalder der nemlig typisk først partnerne penge, når der er skabt et afkast på over otte procent. Det er der ikke udsigt til i Odins fonde, og derfor er risikoen, at partnere vil vende deres opmærksomhed mod en eventuelt ny fond, hvor der er muligheder for, at partnerne kan tjene mere.

BM

Svingende succes

Og der er meget på spil. For lykkes det ikke at rejse en ny fond, vil Odin langsomt forsvinde. Fonden vil ikke have flere midler at købe for, og dens eneste opgave vil da blive at sælge de sidste tilbageværende selskaber.

Odin investerer i danske mellemstore maskin-, industri- og servicevirksomheder og ejer i dag bl.a. skadesservicevirksomheden SSG, den kriseramte transportvirksomhed Scan Global Logistics og fødevarevirksomheden Systemfrugt. Det er sket med svingende succes, og flere selskaber har lidt hårdt under finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise.

Odin er her også kendt for den spektakulære konkurs i møbelkæden Biva i 2009. Odin købte Biva sammen med en anden, senere skrantede fond, nemlig Dania Capital. Det var i 2006. Med finanskrisen kom de to fonde dog så meget i klemme, at de endte med at begære selskabet konkurs. Senere blev Biva overtaget af den islandske bank Straumur, der havde en stor del af gælden i møbelkæden.

Odin blev stiftet i 2005 under kapitalfondenes gyldne periode. Her var gode muligheder for at finansiere opkøbene og masser af virksomheder til salg. Den første fond på 1,1 mia. kr. blev hurtig afløst af endnu en fond på samme beløb. Men tidspunktet for nye kapitalfonde var dårlige, og flere af fondens selskaber blev hårdt ramt af den finansielle krise.

Som en del af processen på at starte forfra blev Jacob Bergenholtz sidste år hentet i Boston Consulting Group og blev indsat som ny ledende partner i Odin. Han afløste Bernd Petersen, som er en af den danske kapitalfondsverden mest kendte personer. Bernd Petersen var sammen med blandt andre den senere EQT-chef Bjørn Høi med til at indføre kapitalfondenes lånefinansierede model i Danmark i slutningen firserne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen