Berlingske Business

Stort comeback for Anders Eldrup

Anders Eldrup
Anders Eldrup. Foto:

Det er en anerkendelse af de helt store, at Anders Eldrup nu skal stå i spidsen for en stor satsning for fem af landets største pensionskasser. Comebacket viser, at DONGs fyring af Anders Eldrup intet har betydet for Eldrups gode ry.

Det er et comeback af dimensioner, som den fyrede DONG-topchef Anders Eldrup nu får. Sammen med den tidligere Nordea-direktør Peter Schütze skal Eldrup nemlig stå i spidsen for, hvad der kan blive nogle af landets største byggeprojekter de kommende år i såkaldt offentlig-privat-partnerskab (OPP).

Og det er ualmindelig tunge kræfter, der står bag satsningen. Fem af Danmarks største pensionskasser: ATP, PFA, PensionDanmark, PKA og Sampension, der også er landets største investorer, går nemlig nu sammen om et stort udredningsarbejde. Det kan bane vejen for et nyt fælles selskab, der skal investere i store infrastrukturprojekter, som eksempelvis havnetunnelen i København.

»Når fem af de største danske investorer har bedt netop Anders Eldrup stå i spidsen for dette projekt, skyldes det vores mangeårige kendskab til Eldrup og vores tillid til hans erfaringer, dømmekraft og personlige integritet. Sagen mellem Anders Eldrup og DONGs bestyrelse har ikke spillet nogen rolle for beslutningen om at bede Eldrup stå i spidsen for udredningsarbejdet,« siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Blåstemplet

PFAs topchef Henrik Heideby stemmer i og kalder Eldrup en »hædersmand«. Og tilbage i marts 2012, da hele skandalen omkring fyringen rullede, meldte ATPs topchef Lars Rohde – der netop er blevet nationalbankdirektør – ud i Berlingske, at fyringen af Anders Eldrup kunne få en skadelig betydning for det danske vindeventyr.

Eldrups nye makker i spidsen for projektet, den mangeårige formand for Finansrådet, Peter Schütze, har også kun rosende ord om Eldrup.

»Den enkelte virksomhed må selv bestemme, hvem den vil have som direktør eller ikke vil have. Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete sag, men det er ikke sådan, jeg kender Anders. Det, der betyder noget for mig, er, at man har en fornemmelse af, hvad den person, man arbejder sammen med, kan,« siger Peter Schütze.

Blåstemplingen fra de tunge pensionskassedirektører er kronen på Anders Eldrups comeback. I sidste uge blev han officielt formand for det nationale videncenter for off-shoreindustrien Danish Offshore Energy, hvor Maersk Oils Kurt Normann Nielsen er næstformand sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Dertil kommer bestyrelsesposter i DTU, Terma og Rockwool Fonden. I de bestyrelser sidder Eldrup sidder sammen med tunge navne som William Demant Holdings bestyrelsesformand, Lars Nørby Johansen, Novozymes’ forskningsdirektør, Per Falholt og Svend-Aage Nielsen, der har siddet 15 år i bestyrelsen for A.P. Møller - Mærsk.

Rygstød i voldgift

Anders Eldrup er glad for udnævnelsen, men vil ikke spekulere i betydningen i forhold til offentligheden eller den igangværende vold gift mod DONG Energy.

Voldgiften skal afgøre, om Eldrup har ret til fuld fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med fyringen fra DONG Energy. Men som Anders Eldrup selv understregede over for Berlingske Business, da voldgiften blev anlagt, så er det også et æresspørgsmål, at han bliver renset for at skulle have misligholdt sin kontrakt.

Fire guldfugle

Blåstemplingen af Eldrup fra landets mægtigste pensionskasser vil næppe kunne bruges direkte i voldgiften, men viser, at de ikke mener, at Eldrup har gjort noget alvorligt forkert.

Torben Möger Pedersen har da også hyret de meget omtalte fire guldfugle, hvis ansættelseskontrakter var årsagen til DONGs fyring af Anders Eldrup, til at udvikle vindmølleprojekter for PensionDanmark.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen