Berlingske Business

Store tab truer bankerne langt ind i 2010

Store tab truer bankerne langt ind i 2010 - 1
Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup. Han er ikke den eneste, der ser store tab i øjnene. Foto:

Selv om enkelte økonomer forsøger at afblæse krisen, vil der i lang tid fremover være virksomheder og privatpersoner, som kommer i økonomiske vanskeligheder. Derfor vil bankerne have store tab langt ind i 2010.

Snart begynder denne sæsons halvårsregnskaber fra danske banker at skylle ind over et sommerramt Danmark.

Faktisk har et mindre dansk pengeinstitut allerede tyvstartet sæsonen. Frøs Herreds Sparekasse med hovedsæde i Sønderjylland præsenterede i sidste uge et halvårsregnskab med et overskud, som vokser fra 12,9 millioner kroner sidste år til 16,2 millioner kroner efter skat i år.

Størst spænding er der selvfølgelig om de to sværvægtere herhjemme – Danske Bank og Nordea. Pilen peger i retning af fortsat store tab for begge banker.

Et gennemsnit af samtlige aktieanalytikeres forventninger til Danske Banks samlede tab i år viser, at banken har hensat 25 milliarder kroner, når året er omme. Danske Bank mangler således at hensætte 17 milliarder kroner i løbet af årets sidste tre kvartaler, da banken hensatte 8 milliarder kroner i første kvartal.

Tab vil fortsætte i 2010
For Nordeas vedkommende, der kommer med regnskab på tirsdag, regner analytikerne med et samlet tab på 16 milliarder kroner i år. Trækkes hensættelserne i første kvartal på 2,7 milliarder kroner fra, mangler Nordea at hensætte 13,3 milliarder kroner.

Men det er imidlertid langt fra overstået med det. Også i 2010 vil tabene fortsætte med at vælte ind over de to storbanker. Analytikerne venter smæk til Danske Bank på 21 milliarder kroner, mens Nordea slankes med 17 milliarder kroner. Ifølge aktieanalytikerne fortsætter Danske Bank altså med at være bedst til at tabe penge i 2010.

Prisen på Danske Bank er da også markant lavere i dag end for to år siden, hvor den såkaldte subprime-krise begyndte at tage fat.

I juli 2007 kostede Danske Bank 164 milliarder kroner – i dag vurderer markedet banken til at være 61 milliarder kroner værd – et fald på 63 procent. Prisen er dog næsten en fordobling i forhold til marts måned, hvor banken var tæt på at være mindre værd end dens finske opkøb Sampo Bank, som blev erhvervet for lidt over 30 milliarder kroner.

Også Nordea har mistet markedsværdi. For to år siden stod der 191 milliarder kroner på prisskiltet – i dag er prisen 165 milliarder kroner – et fald på 14 procent.

Flere kilder vurderer, at Danske Bank får svært ved at hale ind på Nordea igen:

»Jeg tror, at den i øjeblikket store forskel vil indsnævres. Det er dog svært at sige noget om, hvor meget. Men der begynder at tegne sig et billede af, at Nordea har drevet banken væsentligt mere gammeldags og simpelt end Danske Bank, og det vil de fortsætte med at nyde godt af,« siger bankekspert Bjarne Jensen, fra Bjarne Jensen Consult.

Han har for Berlingske Business lavet en oversigt over de samlede tab for danske banker i fjerde kvartal 2008 og første kvartal 2009. Den viser, at de satte færre penge ind på tabskontoen i første kvartal i år – 11,3 milliarder kroner – end kvartalet før – 15,6 milliarder kroner. Nordea er ikke med i opgørelsen.

Nye gebyrer
Bjarne Jensen forventer dog, at bankerne igen sætter flere penge ind på tabskontoen i andet kvartal 2009 sammenlignet med første kvartal. Det skyldes ikke mindst regnskabstekniske regler, som tvinger bankerne til at vente med hensættelser til de er »objektivt konstaterbare«. Og tabene kan sagtens fortsætte med at være store året ud.

Så selv om orkanen over den danske banksektor har lagt sig – hjulpet godt på vej af diverse hjælpepakker – forventer meteorologerne fortsat hård blæst resten af året og formentlig også i 2010, når fokus kun er på tab.

Ifølge flere analytikere afhænger meget imidlertid af udviklingen i samfundsøkonomien og ikke mindst udviklingen i antallet af arbejdsløse. Mange arbejdsløse giver mange bankkunder, som ikke kan betale lån tilbage, og det er lig med tab for bankerne.

På den anden side vil mange banker også tjene flere penge – den klassiske rentemarginal øges, så kunderne får en lavere rente på indlån og en højere rente på udlån. Samtidig forventes det, at kunderne vil møde en lang række nye gebyrer, som vil lune godt i bankernes bøger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen