Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Store sparekasser holder fast i garanterne – foreløbigt

03BUSLars-Petersson-131050.jpg
Sparekassen Sjællands administrerende direktør, Lars Petersson , går i dag på børsen med »sit« penge­institut, mens kollegerne i de andre store sparekasser, Den Jyske Sparekasse, Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Vendsyssel, ser tiden an. Foto: Christian Liliendahl

Torsdag går Sparekassen Sjælland på fondsbørsen, blandt andet fordi regulering presser det gamle sparekassesystem med garanter. Andre store sparekasser har ingen aktuelle planer om at følge trop, men en af dem holder en dør på klem, mens en anden er tavs om emnet.

I dag går landets ældste sparekasse på fondsbørsen og gør dermed op med det gamle system med garanter, der bidrager til penge­instituttets kapital. Men de andre store spare­kasser har ingen planer om at gå på børsen. Foreløbigt i hvert fald.

En af dem åbner nemlig en dør på klem, og ifølge bankeksperter gør ny bankregulering livet besværligt med det meget gamle garantsystem, hvor tusinder af bankkunder – garanter – leverer en del af sparekassens kapital via garantbeviser.

vv

Derfor er det oplagt for ledelserne at gå efter fondsbørsen, vurderer Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. Især fordi garantkapital udgør en meget stor del af kapitalgrundlaget i mange sparekasser, både fordi de havde meget i forvejen, og fordi de har tabt betydelige dele af deres oparbejdede overskud under finanskrisen, påpeger han.

Garantkapital er besværlig

»Men set fra ledelsens synsvinkel er det jo ikke særligt bekvemt at have investorer, der mener, at de har ret til at hente deres kapital, når de har lyst,« siger Lars Krull.

Han lægger tryk på ordet mener, fordi det ikke holder stik, da der er forskellige opsigelsesvarsler på garantkapital.

»Ledelserne af sparekasserne og garanterne har modstående interesser. Garanterne mener, at de har nogle penge, som de kan hente, når de har lyst. Men det kan de ikke,« siger Lars Krull.

ss

Ledelserne har interesse i at have et stabilt kapitalgrundlag.

Han påpeger desuden, at garantkapital er blevet mere besværlig at håndtere på grund af de reguleringsdirektiver, der er kommet til.

»Men jeg bryder mig ikke om, at garanterne kan blive tvangsaktionærer. Der er ofte en grund til, at folk bliver sparekassegaranter. Det er jo ofte folk, der ikke vil på aktiemarkedet,« siger han.

Ændrede kapitalregler

Sparekassen Sjælland går netop på børsen i dag blandt andet med henvisning til ændringer i europæiske kapitalregler. Og kontorchef Sean Hove fra Finanstilsynet har da også over for Finanswatch påpeget, at de danske garanter er en særegen størrelse i internationale kapitalforhold.

Den Jyske Sparekasse

Modsat traditionel kapital kan garanterne nemlig hæve deres penge – ganske vist med en opsigelse. Men dermed kan garantkapitalen ikke tælle med som kernekapital – medmindre sparekassen kan holde på pengene, og det rejser hele spørgsmålet om opsigelsesperioden for garantkapitalen.

Sparekassen Sjælland havde med sine tre garantklasser, A, B og C med forskellige krav til indskud, renter og stemmer, et mere kompliceret system end nogle af kollegerne i andre sparekasser.

Eksempelvis Sparekassen Kronjylland har kun én klasse garanter, som desuden udgør en forholdsvis lille del af egenkapitalen. Kommunikationschef Jan Salling afviser også blankt, at en børsnotering er på vej.

»Når vi kigger på os selv, er der ikke noget i de nye krav, der giver anledning til, at vi skal ændre vores kapitalstruktur,« siger han.

I Sparekassen Vendsyssel oplyser administrerende direktør Vagn Hansen, at der ikke er »aktuelle planer om at gå på børsen«.

»Men jeg vil ikke sige, at det ikke kan blive nødvendigt for os at gå på børsen, hvis vores vækst bliver så voldsom, at vi får brug for kapital,« siger han.

Sparekassen Vendsyssel har også kun én garantklasse, men garantkapitalen fylder en del mere end i Sparekassen Kronjylland. Det skyldes dog ifølge Vagn Hansen, at en del fonde ligger med store garantkapitaler, mens den gennemsnitlige private garant kun har beviser for 20.000 kroner i gennemsnit.

Finanstilsynet.

I Sparekassen Kronjylland må den enkelte garant højst have for 20.000 kroner.

»Det sikrer jo, at ingen har meget store beløb bundet i garantkapital, og set fra vores synsvinkel har vi en enorm spredning,« siger Jan Salling.

I Den Jyske Sparekasse har administrerende direktør Claus E. Petersen også en stor del af sparekassens kapital liggende som garantkapital. Men han afviser at kommentere muligheden for en børsnotering.

Vagn Hansen peger på, at der også er fordele ved at være en unoteret sparekasse:

»Som sparekasse er man ikke underlagt de børsetiske regler, og det giver lidt større frihed. Vi kan jo hver aften efter arbejdstid orientere vores medarbejdere om, hvordan det går. Det måtte vi ikke, hvis vi var børs­noterede,« siger han.­

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen