Berlingske Business

Store indlån piner bankerne

04BUSArbejdernes-Landsbank_Business
Mange danske banker har et solidt indlånsoverskud – heriblandt Arbejdernes Landsbank, der erkender, at det er lige i overkanten med 12 mia. kroner på kistebunden. Foto: Torben Åndahl

Bankerne kæmper med at få lånt nogle penge ud, og imens vokser indlånene kraftigt i bankerne og skaber store indlånsoverskud. Men det lave renteniveau gør det særdeles vanskeligt for bankerne at forrente pengene.

Danskerne bliver ved med at spare penge op i banken, men der kommer ikke lige så mange kunder ind for at låne pengene, og derfor ophober pengene sig. Bankerne har svært ved at forrente de mange indlånskroner på anden vis, og dermed presses bankerne yderligere på toplinjen – deres renteindtægter.

Normalt vil bankerne placere indlånsoverskuddet i Nationalbanken eller sikre værdipapirer og så indkassere differencen i renten, men på grund af det lave renteniveau er det meget begrænset, hvad bankerne får ud af dette i øjeblikket.

04BUSKaren-Froesig_Business

»Udfordringen er, at renteniveauet er så lavt, som det er, og det er meget svært at få en synlig forrentning af sin overskudslikviditet uden at påtage sig meget store risici. Det er jo sådan i dag, at de mest sikre placeringer er Nationalbanken og statsobligationer, og der er renterne jo næsten nede i 0 pct., og i nogle tilfælde er renten negativ. Det er selvfølgelig med til at sætte toplinjen under pres i pengeinstitutterne, for man vil meget hellere låne pengene ud til nogle gode kunder,« siger Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter.

Problemet eskalerer i øjeblikket i hovedparten af bankerne, fordi udlånet kvartal for kvartal falder, mens indlånet samtidig blot stiger. Fagbladet Bankinfo har udarbejdet en oversigt over de danske bankers indlånsoverskud ved halvåret. Den viser, at på trods af, at landets fem største banker, der sidder på hovedparten af bankbalancen i Danmark, alle opererer med indlånsunderskud, har den samlede sektor alligevel et indlånsoverskud på 76 mia. kr.

04BUSArbejdernes-Landsban#2.jpg_Business

En af de banker, der har et meget stort indlånsoverskud, er Vestfyns Bank. For hver 300 kroner, banken har i indlån, er blot omkring 200 kroner udlånt. Det er ikke optimalt hverken for kunderne eller banken, siger bankdirektør Arne Jakobsen:

»Det er ikke nogen stor forretning at have indlån i øjeblikket. Tværtimod. Vi kan dybest set kun bruge det til at have som et beredskab, til vi kan begynde at låne det ud igen. Men vi arbejder også med vores kunder på at se på alternative placeringsmuligheder i værdipapirer,« siger han.

boligkøbere

En række af de banker, som Berlingske Business har talt med, understreger, at det er en del af strategien at have et vist indlånsoverskud, da det fungerer som en buffer. Heriblandt er Arbejdernes Landsbank, der har hele 12 mia. kroner i indlånsoverskud, hvilket dog er for meget rent driftsøkonomisk, erkender de.

»Det er vigtigt for os at vise omverden, at vi nyder tillid hos danske kunder, og at vi også kan tiltrække store indlån fra store kunder. Når man har den forretningsmodel, så må vi også se i øjnene, at så kommer man altid til at operere med en større buffer, end der driftsøkonomisk er optimalt,« siger bankdirektør Jan Andersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen