Berlingske Business
17:42

Storbanks topchef mister bonus for at ville afsløre whistleblower

FILES-BRITAIN-BANKING-INVESTIGATION-BARCLAYS
Foto:

Direktør får offentlig reprimande og får sin bonus ”justeret,” efter han har forsøgt at identificere en ansat, som gav bestyrelsen oplysninger om mulig uetisk adfærd i banken.

Bestyrelsen i den britiske storbank Barclays har udsendt en formel reprimande og vil foretage en ”ganske betydelig” justering i den præstationsbaserede del af koncernchef Jes Staleys lønpakke, skriver Bloomberg.

Baggrunden er en sag om en whistleblower fra sidste år. Ifølge en undersøgelse, som advokatfirmaet Simmons & Simmons har gennemført, skal Staley ”oprigtigt, men fejlagtigt” have troet, at det var acceptabelt at identificere afsenderen af et brev om betænkelige forhold i banken.

Staley har siden beklaget det over for bestyrelsen. Den pågældende er angiveligt ikke blevet identificeret.

I en meddelelse fra Barclays tidligere i dag fremgår det, at det britiske finanstilsyn har indledt en efterforskning af Staley såvel som Barclays Bank.

Barclays skriver, at sagen første gang havnede på bestyrelsens bord tidligere i år i form af et brev fra en ansat, som var blevet betænkelig ved bankens rutiner i forbindelse med varsling. Det var også bestyrelsen selv, der varskoede myndighederne om sagen.

 

Lægger sig fladt ned

Banken har meddelt, at den vil samarbejde med myndighederne og samtidig gennemgå sine rutiner.

”Jeg er personligt vældig skuffet og beklager, at denne situation er opstået – ikke mindst fordi vi stræber efter at drive bankvirksomhed med de højest mulige etiske standarder,” siger bestyrelsesformand John McFarlane i en kommentar.

Han understreger, at banken tager sagen ”ekstremt seriøst.”

”Vi har undersøgt denne sag fuldt ud ved hjælp af et eksternt advokatfirma, og vi vil gennemføre en uafhængig gennemgang af Barclays processer og kontrolmekanismer for at fastslå, hvilke forbedringer som kræves.

Koncernchef Staley anerkender i en udtalelse, at hans handlinger har været forkerte.

”Jeg vil også acceptere de sanktioner, bestyrelsen måtte finde passende,” siger han.

”Vore varslingsproces er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at beskytte vores kultur og vore værdier i Barclays, og jeg ønsker endegyldigt at sikre, at alle kolleger og andre kan bruge dette og forstå vigtigheden af det.”

Sagen om varslingsprocesserne handler ifølge avisen The Guardian om en ledende ansat, som blev rekrutteret i 2016, den pågældendes personlige forhold, Staleys kendskab til og rolle i håndteringen af dette hos den tidligere arbejdsgiver samt den aktuelle rekrutteringsproces.

Da Staley blev bekendt med brevet, skal han have forsøgt at finde ud af, hvem der stod bag, uden at det dog lykkedes ham.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen