Berlingske Business
10:48Rød europæisk aktieformiddag

Storbanker i blodbad: Har tabt over 3.000 milliarder i værdi i år

billede unicredit
Den italienske storbank Unicredit har i årets første seks måneder tabt to tredjedele af sin markedsværdi. Foto:

Alene i årets første seks måneder har 20 af verdens største banker tabt omkring en fjerdedel af deres værdi svarende til mere end 3.000 milliarder kroner. Også danske banker er hårdt ramt. Og det er ikke kun på grund af Brexit.

2016 har indtil videre været et skrækår for de fleste globale storbanker. Således har 20 af verdens største banker i år mistet omkring en fjerdedel af deres markedsværdi svarende til 3.123 milliarder kroner.

Det skriver mediet The Wall Street Journal på baggrund af data fra FactSet.

Briternes exit fra EU for to uger siden har givet meget urolighed på de finansielle markeder og medført store fald i aktiekurserne; særligt bankernes. Men også andre faktorer har spillet ind, skriver The Wall Street Journal, herunder udviklingen i den kinesiske økonomi, den amerikanske centralbanks udmelding om langsomt at hæve renten og udviklingen i olieprisen.

bank italiem

The Wall Street Journal har undersøgt de største amerikanske, britiske og schweiziske banker, nogle af de største europæiske samt den største i henholdsvis Kina og Japan - i alt 20 af verdens største banker.

Det gælder følgende 20 banker: JP Morgan, Wells Fargo, Bank of America, Citigroup, Goldman Sachs, Morgan Stanley, Royal Bank of Scotland, HSBC, Barclays, Standard Chartered, UBS, Credit Suisse, BNP Paribas, Credit Agricole, Société Générale, UniCredit, Deutsche Bank, Banco Santander, Industrial and Commercial Bank of China og Mitsubishi.

Den største taber er italienske UniCredit, der har tabt næsten to tredjedele af sin markedsværdi. Royal Bank of Scotland har mistet 56 pct., mens markedsværdien i Credit Suisse, Deutsche Bank og Barclays alle er omkring halveret.

DEUTSCHE

Den bank, der har klaret sig bedst af de 20, er den britiske storbank Standard Chartered, der ligger i samme niveau som ved årets start. Derefter kommer amerikanske JP Morgan og kinesiske Industrial and Commercial Bank of China, der begge har mistet omkring 10 pct. af markedsværdien.

Danske banker også hårdt ramt

Til sammenligning har Berlingske Business undersøgt, hvordan det er gået de fire største børsnoterede banker i Danmark. Her har Danske Bank klaret sig bedst med et kursfald på 9,4 pct. Det svarer til, at Danske Bank i år har mistet 17 milliarder kroner af sin markedsværdi, så den nu lyder på 163 milliarder kroner.

Den næststørste bank i Danmark, Nordea - der er svensk og derfor noteret på børsen i Stockholm - er faldet med 24,9 pct. Det giver et markedsværditab på 92 milliarder svenske kroner svarende til over 72 milliarder kroner. Nordea er i dag 218 milliarder kroner værd.

Landets tredjestørste bank, Jyske Bank, er faldet 21,6 pct. svarende til mistet markedsværdi på seks milliarder kroner, så markedsværdien nu lyder på 23 milliarder kroner.

GLOBAL-MARKETS/

Den fjerdestørste børsnoterede bank, Sydbank, er ligesom Nordea faldet 24,9 pct. Dermed er fire milliarder kroner tabt i markedsværdi, så markedsværdien nu er 12 milliarder kroner.

Den tabte markedsværdi er ikke en katastrofe for bankerne, men som The Wall Street Journal skriver vil de mistede markedsværdier gøre det sværere og dyrere at rejse ny kapital, såfremt bankerne skulle få brug for dette.

The Wall Street Journal har endvidere holdt de 20 storbankers markedsværdi op mod den bogførte værdi i bankerne. Den analyse viser, at investorerne ikke har helt store forventninger til bankernes forretninger.

Italienske UniCredit handles eksempelvis til omkring 21 pct. af den bogførte værdi, mens Deutsche Bank handles til omkring 26 pct. af bankens bogførte værdi.

Kun én af de 20 banker handles til den bogførte værdi, nemlig amerikanske Wells Fargo.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT

Pix: Bank

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen