Berlingske Business

Storbank ser blot lille risiko for bøde til Danske Bank

DANSKE BANK-MONEYLAUNDERING/
Arkivfoto: REUTERS/Fabian Bimmer/File Photo Foto:

Danske Bank kan sove roligt om natten, vurderer Credit Suisse, der kun ser få konsekvenser af skandale.

København. Mens skandalerne omkring Danske Banks hvidvaskning af milliarder af kroner fra Rusland, Moldova og Aserbajdsjan fylder erhvervspressen i Danmark, behøver banken ikke frygte en stor bøde for sin adfærd.

Det vurder den schweiziske storbank Credit Suisse, der qua sin dækning af Danske Banks aktier har analyseret risikoen for en større bøde til banken.

- Selv usandsynlige scenarier vil kunne håndteres af Danske Bank og aktietilbagekøbsprogrammet bør ikke blive berørt, skriver Credit Suisse konkluderende.

Credit Suisse ser en mulig samlet udgift til bøder på mellem 300 millioner kroner og 3,7 milliarder kroner i det allerværste - og ifølge banken usandsynlige - scenarie.

Analysen kommer på baggrund af den store hvidvaskningssag, Danske Bank er involveret i.

I 2017 fortalte Berlingske, at Danske Bank via sin filial i Estland havde hvidvasket milliarder af kroner for blandt andre Aserbajdsjans styre, russiske oligarker og personer tæt på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Finanstilsynet har kritiseret Danske Banks ledelse, men banken har ikke fået nogen straf. Bagmandspolitiet behandler dog fortsat sagen.

Credit Suisse starter med at kigge på risikoen for en bøde i Danmark eller Estland, hvilket banken stadig ser som muligt.

- Vi noterer os, at Bagmandspolitiet i 2017 gav Danske Bank en bøde på 12,5 millioner kroner for at bryde hvidvaskningsreglerne.

- De estiske myndigheder har meldt ud, at man starter en ny undersøgelse. Under de gamle regler er den største bøde i Estland for at bryde reglerne 32.000 euro, skriver Credit Suisse.

Banken vurderer dog, at de britiske myndigheder kan gå ind i sagen, da penge er flydt til britiske selskaber via Danske Banks estiske afdeling. Her er den største bøde indtil nu på 163 millioner pund - 1,4 milliarder kroner.

I værste tilfælde kan de amerikanske myndigheder gå ind i sagen. Men det anses som usandsynligt.

- For at opsummere. En bøde fra de danske eller estiske myndigheder vil sandsynligvis være lille. Der er en moderat risiko for, at de britiske myndigheder går ind i sagen og en meget lille risiko for, at amerikanske myndigheder går ind i den, skriver Credit Suisse.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen