Berlingske Business

Stor nedgang: Brat opbremsning for Nykredits milliardrekorder

Nykredit
Nykredit, hvis hovedsæde på Kalvebod Brygge i København ses her, har onsdag morgen offentliggjort regnskabstallene for årets første tre måneder. Foto:

Landets største realkreditinstitut kan i årets første tre måneder se tidligere tiders enorme vækst blive afløst af et stort fald i indtægterne.

Nykredit har fået flere kunder i forretningen, men tjener langt færre penge. Det er den korte konklusion på det kvartalsregnskab for årets første tre måneder, som landets største realkreditinstitut har offentliggjort onsdag morgen.

Indtægterne er i forhold til samme periode sidste år faldet med hele 15 procent til 3,2 mia. kroner. Både rente- og gebyrindtægterne er således faldet, mens omkostningerne er steget en lille smule til 1,2 mia. kroner. Bundlinjen før skat falder med næsten en tredjedel til 2,1 mia. kroner, og det endelige resultat dykker med 29 procent til 1,7 mia. kroner.

Forventet fald fra tinderne

Det er langt fra de jubelresultater, som koncernen kunne præstere sidste år. Topchef Michael Rasmussen havde dog i forbindelse med februar måneds årsregnskabsaflæggelse annonceret, at forventningerne var mindre til dette år. Helt præcist regnede man med et forretningsresultat i niveauet 6,5-7,5 mia. kroner mod de 8,6 mia. kroner, man fik i hus i 2017. Forretningsresultatet for årets første tre måneder lander på to mia. kroner.

»Vi aflægger i dag et tilfredsstillende regnskab, der er godt i forhold til vores forventninger. Det er meget tilfredsstillende, at vi fastholder den positive udvikling, forretningen har vist de seneste år, med kundetilgang, udlånsvækst og en markant stigende formue under forvaltning. Vi erobrer markedsandele i både Totalkredit og Nykredit Bank,« udtaler Michael Rasmussen i forbindelse med dagens regnskab.

Flere kunder i bank og realkredit

Både i bank-benet og i datterselskabet Totalkredit er der en kundetilvækst. Antallet af Totalkredit-kunder er eksempelvis vokset med tæt på 2.000 om måneden netto i de seneste tre år, og der er nu over 750.000 danske boligejere, der har et Totalkredit-lån, mens Nykredit Bank har set en månedlig kundetilgang på 1.000 i de seneste tre år. Men det er altså ikke en kundetilgang, som Nykredit umiddelbart kan aflæse på bundlinjen. Koncernens markedsandel af bestanden af realkreditudlån er dog heller ikke vokset i de første tre månder af året. Den udgjorde 41,1 procent ved udgangen af marts, hvilket var uændret i forhold til årsskiftet.

Forventningerne til resten af året fastholdes i det niveau, der blev meldt ud i forbindelse med årsregnskabet i februar.

Umiddelbart før offentliggørelsen af regnskabet meddelte Nykredit og Jyske Bank, at sidstnævnte bakker op om fusionen mellem Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank, og at Nykredit overtager Jyske Banks 11 procent store aktiepost i den nye bank, når fusionen går igennem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen