Berlingske Business
17:06Endnu en stærk dag for Pandora trækker C25 i grønt

Staten udsteder blancocheck til bankerne

Regeringen lægger stor vægt på, at den nye redningspakke til bankerne er et lån med høj rente, og at pengene skal hurtigt ind igen. Sandheden er dog ikke helt så enkel, for der er ingen sikkerhed for lånene, og bankerne kan komme i en situation hvor de slipper for at betale rente.

Ved præsentationen af den seneste redningspakke til banksektoren i aftes lagde Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) stor vægt på, at der kun var tale om et lån til bankerne fra statens side der skal forhindre en katastrofal opbremsning i udlånet, og at bankerne i øvrigt kommer til at betale dyrt for at låne skatteydernes penge.

Det er dog en sandhed med visse modifikationer. De statslige lån er nemlig underlagt en lang række meget specifikke betingelser for at de kan tælle med i bankernes primære kapitalberedskab, kernekapitalen.

Det betyder blandt andet, at staten ikke kan få nogen former for garanti eller sikkerhedsstillelse bag lånene. Der er altså tale om blancolån. Hvis en bank går ned, er sandsynligheden for at staten, og dermed skatteyderne, taber penge på et bankkollaps derfor endog meget stor.

Regeringen vil heller ikke stille krav om, at de banker der tilslutter sig Bankpakke II skal bruge den friske kapital til at låne penge ud.

”Bankerne der er med i ordningen skal lave en redegørelse hvert halve år om deres profil på udlånene, og den offentliggøres, så det vil nok skabe et vist pres på bankerne, men der er ikke noget krav om udlån,” siger Lene Espersen.

Dertil kommer, at Lene Espersen og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved en teknisk briefing i aftes på Slotsholmen ikke nævnte nogle andre torne, der kan koste skatteyderne dyrt.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det regeringens håb, at stort set alle Danmarks ca. 140 pengeinstitutter vil benytte sig af ordningen, hvilket betyder at staten kan ende med at udlåne op til 75 milliarder kr. Sammen med Lene Espersen understregede han, at bankerne skal betale mellem 9 og 11,25 procent i årlig rente for at låne pengene.

Det er dog en renteudgift, da der jo er tale om en ydelse på et lån. Og derfor kan bankerne trække renteudgifterne fuldt ud fra på deres skatteopgørelse. Dermed kommer statens skatteindtægter fra finanssektoren alt andet lige under pres flere år frem i tiden.

Lene Espersen understregede, at man åbnede en mulighed for at lånene kan tilbagebetales om tre år, og understregede, at det ville blive dyrere for bankerne, hvis det ikke tilbagebetalte lånene inden for de næste seks år.

Direkte adspurgt af Business.dk erkendte hun dog, at lånene principielt har en uendelig løbetid, og under ingen omstændigheder kan opsiges af staten. Heller ikke selv om bankerne vælger alligevel at bremse op for deres udlån.

Ministrene nævnte heller ikke, at renten ifølge den nuværende lovgivning ikke må ændres uanset hvor dårligt en bank efterfølgende udvikler sig, eller at en bank har ret til at udskyde rentebetalingen, hvis bankens basiskapital ikke er højere end kapitalkravet. Endelig siger den nuværende lovgivning, at en bestyrelse frit har ret til at nedskrive både på ikke-betalte renter og lånets hovedstol, hvis egenkapitalen i banken er tabt.

Naturligvis står det Folketinget frit for at ændre lovgivningen, men lige præcis på disse områder nævner den politiske aftale ikke noget om ændringer. Det skyldes formentlig, at udenlandske banker, långivere og kreditvurderingsbureauer vil holde nøje øje med, hvilke særregler der indføres for hybrid kernekapital i Danmark.

Og hvis reglerne ændres for meget i forhold til den internationale standard, så kan de ende med ganske enkelt at betragte de nye statslån som supplerende kapital, hvilket soliditetsmæssigt er langt mindre værdifuldt for de danske banker.

Regeringen venter at bankerne samlet set kommer til at betale ca. 10 procent i årlig rente for de nye statslån. Det er kun en smule mere end EU’s retningslinjer for prissætningen af kapitalindskud i bankerne. EU’s mindstekrav er sat til renten på en fem-årig statsobligation plus en risikopræmie på 6 procentpoint, hvilket med de aktuelle renter på statsobligationer giver en rente der mindst skal være på 9 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen