Berlingske Business
10:02Danske Bank hæver Novo Nordisks kursmål

»Staten tager sig pænt betalt«

»Staten tager sig pænt betalt« - 1
Foto:

Bankdirektørerne slipper med milde restriktioner på deres løn, men politikerne tager sig godt betalt for en ny kreditpakke. Et bredt flertal står bag pakken

Et mere end almindeligt dybt greb i lommerne. Det var hvad et bredt politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at foretage med en kreditpakke til op mod 100 milliarder kroner, såfremt alle penge- og realkreditinstitutter benytter sig af tilbuddet.

Og selv om det bliver til en rente på 10 procent, så er Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) overbevist om, at det vil rigtig mange gøre. Efter at partierne var nået til enighed understregede Lene Espersen dog, at der bestemt ikke er tale om en gavebod.

»Det er vigtigt at få sagt til borgerne, at vi går ikke ind i det her som en gavebod,« lød det fra ministeren, som fortsatte:

»Det er en afbalancering af, at vi på den ene side ønsker, at alle pengeinstitutter vil være med i ordningen, for det samfundet har behov for er, at der bliver lånt penge ud til virksomheder og borgere. På den anden side vil også meget gerne have, at staten tjener nogle penge på det.«

Derfor forventer regeringen heller ikke, at de statslige kapitalindskud vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed, da der grundlæggende er tale om lån, som skal forrentes og tilbagebetales.

Hold igen
Undervejs i bankforhandlinger vakte det stor polemik, da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt foreslog et loft over bankdirektørers lønninger på 2,5 milllioner.

Det ønske har Lene Espersen ikke indfriet, men lønfesten i bankerne kan ikke fortsætte uhindret.

»Der er nogle betingelser af mere politisk karakter. Det er blandt andet, at det forbud mod aktieoptioner, som der er lige nu, vil blive videreført. I og med at staten stiller kapital til rådighed, så har vi også valgt at sige, at når det gælder direktionens aflønning, så er det alene 50 procent, man kan fratrække på skatteskemaet, så længe man er med i ordningen,« siger Lene Espersen.

Direktørløn i fokus
Selv når staten ikke længere er involveret i bankerne, vil det maksimalt være halvdelen af en direktørs løn, der kan være variable løndele.

»Vi synes, at hele det finansielle system i Danmark skal lære lidt af, at der har været for stor risikovillighed. Og vi synes, at man skal føre en mere tilbageholdende, konservativ udlånspolitik. Det vil udmønte sig i, at de negative strukturer, der har været i bankerne, hvor man måske har tænkt mere på at tjene penge til sig selv, end at sørge for, at det også kommer samfundet til gode, de vil blive begrænset,« siger Lene Espersen.

Med trods alt
S-formand Helle Thorning-Schmidt mener, at det er helt afgørende for danske virksomheder og arbejdspladser, at der nu er kommet en bankpakke. Og derfor er Socialdemokraterne blevet ved forhandlingsbordet, selvom de langt fra fik alle krav opfyldt.

»Vi har kæmpet så godt vi kunne. Der er grænser for, hvad man kan gøre, når man ikke har 90 mandater. Men alt hvad der står om kontrol, bankdirektørers lønninger, hjælp til små- og mellemstore eksportvirksomheder, det havde ikke stået der uden, at socialdemokraterne var der,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun måtte også skyde en hvid pil efter en aktiemodel.

»Det er vi overhovedet ikke kommet igennem med. Regeringen har ikke ville acceptere en aktiemodel, hvor vi kom ind og sad i bestyrelserne. Det havde naturligvis været en bedre model. Det vi så har koncentreret os om, er at forrentningen af borgernes penge er OK,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Både Socialdemokraterne og SF - som også er med i bankpakken - mener, at det næste, der er behov for, er en vækstpakke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen