Berlingske Business

Staten hænger på dårlige bankpapirer

27BUSFinansiel-Stabilitet.jpg
En række pengeinstitutter skylder i dag det statslige selskab Finansiel Stabilitet knap en kvart milliard kroner for en garanti, der udløb for fem år siden.

En række svage pengeinstitutter skylder staten en kvart milliard kroner for en garanti, der udløb i 2010. Fem år senere står staten fortsat tilbage med en bunke usælgelige bankpapirer fra pengeinstitutterne.


Præcisering
Mandag bragte Berlingske Business en liste over 14 sparekasser, som har lagt garantbeviser som sikkerhed hos det statslige Finansiel Stabilitet. Men mandag formiddag udsendte Finansiel Stabilitet en opdateret opgørelse, hvorfor Sparekassen Vendsyssel, Vistoft Sparekasse og Merkur Andelskasse ikke længere optræder på listen over spare- eller andelskasser, som har værdipapirer deponeret hos Finansiel Stabilitet.

De danske skatteydere har millioner i klemme i en række af landets svageste pengeinstitutter. Og der er ikke rigtig nogen vej ud, for bankpapirerne er tæt på usælgelige. Det er situationen i dag, syv år efter finanskrisen.

Den aparte tilstand opstod, efter staten hjalp banksektoren gennem de hårde år under finanskrisen mod betaling fra de danske pengeinstitutter, men en række pengeinstitutter har fortsat ikke afregnet med staten. Derfor skylder de pågældende pengeinstitutter i dag det statslige selskab Finansiel Stabilitet knap en kvart milliard kroner for en garanti, der udløb for fem år siden.

Henrik Bjerre

I stedet for betaling har pengeinstitutterne afleveret egne aktier eller værdipapirer, og derfor hænger staten nu på en bunke bankpapirer, der ikke har kunnet sælges, men som staten hellere end gerne vil have omsat til kontanter.

»Jeg vil sige det på den måde, at der er vist ingen, der er i tvivl om, at det ikke er os, der holder fast i dem,« siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet.

04BUSDen-Jyske-Sparekasse.jpg

Finansiel Stabilitet fik papirerne i efteråret 2008, da den første bankpakke blev lanceret. Ved at stille en garanti i to år over for de danske pengeinstitutter ville staten skabe ro og stabilitet i banksektoren, og for den garanti skulle pengeinstitutterne betale 15 mia. kr.

Pengeinstitutterne fik muligheden for at betale beløbet i form af egne aktier, garantbeviser eller andelsbeviser, hvilket langt de fleste sparekasser og andelskasser benyttede sig af. Da bankpakke 1 og statsgarantien udløb pr. 1. oktober 2010, meddelte Finansiel Stabilitet, at selskabet hurtigst muligt ville af med bankpapirerne, men det har altså ikke været muligt at komme af med alle.

»Vi gør os stadig bestræbelser på at få papirerne omsat til kontanter. Vi har hele tiden dialog med de enkelte sparekasser for at se, om de vil købe dem tilbage. Vi henviser jo til, at vi skulle være en overgangsordning. Meningen var jo ikke, at staten skulle være garanter i landets sparekasser,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Danske bank Risiko

Det pengeinstitut, der har den klart største portion garantbeviser liggende hos Finansiel Stabilitet, er Den Jyske Sparekasse. Sparekassen skylder på den konto staten 124 mio. kr., men sparekassens økonomi er skrøbelig. I forhold til Finanstilsynets krav til Den Jyske Sparekasses solvens har sparekassen blot en lille overdækning på 3,3 procentpoint svarende til 430 mio. kr. Derfor ville den betaling til staten gøre et mærkbart indhug i bankens pengetank på 0,5-0,75 procentpoint, og det vil ikke styrke bankens svage tilstand.

Vestjysk Bank

»Vi har en overdækning i dag på 3,3-3,4, og den vil vi gerne have op på den anden side af 4. Så det vil jo være uhensigtsmæssigt at pille 0,5-0,75 ud af vores solvensoverdækning, og det er i bedste forståelse med Finansiel Stabilitet,« siger Claus E. Petersen, adm. direktør i Den Jyske Sparekasse.

Han gør samtidig opmærksom på, at sparekassen ikke kan behandle Finansiel Stabilitet anderledes end sparekassens øvrige garanter, der ønsker at få udbetalt garantbeviser.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen