Berlingske Business

Stadig store problemer i Vestjysk Bank

Vestjysk Bank
Vestjysk Bank præsenterer kvartalsregnskab Foto:

Statsejede Vestjysk Bank er stadig i krise og planen for fremtiden er endnu ikke klar.

Lemvig-baserede Vestjysk Bank kæmper stadig for at finde en plan for fremtiden.

Vesjysk Bank er kommet ud af årets første ni måneder med et overskud på 31 millioner kroner. Et resultat, som ledelsen karakteriserer som »ikke tilfredsstillende«.

»Men set i lyset af det fortsat høje nedskrivningsbehov, relateret ikke mindst til landbrugets meget bekymrende økonomiske situation med meget lave niveauer for afregningspriser for både mælk og svinekød, anses resultatet dog for acceptabelt og inden for rammerne af ledelsens hidtidige forventninger til 2015,« påpeger ledelsen i en meddelelse til fondsbørsen i København.

billede Jan Ulsø Madsen

Den danske stat ejer lidt over 80 procent af Vestjysk Bank, der stadig kæmper for at styrke bankens kapital:

»Banken arbejder fortsat på at forbedre de kapitalmæssige forhold, herunder at styrke bankens solvensmæssige overdækning og bankens overdækning i forhold til kravet til egentlig kernekapital,« fremgår det af regnskabet for årets tredje kvartal.

Vestjysk Bank

Heraf fremgår det også, at der er forhandlinger med EU-kommissionen om en omstrukteringsplan for banken.

»Forhandlinger med EU Kommissionen om bankens omstruktureringsplan er endnu ikke afsluttede, men banken er via Erhvervs- og Vækstministeriet i løbende dialog med EU Kommissionen. Tidshorisonten for godkendelsesprocessen kendes ikke,« skriver ledelsen.

13BUSPix-Vestjysk-Bank1.jpg

Så sent som for fjorten dage siden fik Vesjysk Bank hård kritik af Finanstilsynet for, at bankens kreditstyring havde flere mangler. Samtidig påpegede tilsynet, at bankens har for lidt kapital:

»Banken har en meget lav overdækning i forhold til kravet til den egentlige kernekapital. Finanstilsynet har som en risikooplysning gjort banken opmærksom på, at nedskrivningerne ved yderligere negativ udvikling i konjunkturerne eller ved manglende styring kan vise sig at blive væsentligt forøgede, og banken bør derfor styrke kapitalen,« skrev Finanstilsynet i en udtalelse den 4. november.

I kvartalsregnskabet for årets tredje kvartal påpeger ledelsen i Vestjysk Bank, at bankens basale drift fungerer godt, og at et basisresultat før nedskrivninger på 283 mio. kr. vurderes som tilfredsstillende.

«På baggrund af Vestjysk Banks resultater i 1.-3. kvartal 2015 fastholder banken forventningerne til 2015 om et basisresultat før nedskrivninger i niveauet 350-400 mio. kr. og en beskeden konsolidering,« skriver banken.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen