Berlingske Business

Stadig massive nedskrivninger i Vestjysk Bank

Vestjysk Bank
Foto:

Selvom nedskrivningerne falder markant er de stadig massive i Vestjysk Bank, som kommer ud af tredje kvartal med et minus på 62 millioner kroner. Banken er i tvivl om, ny regulering kan presse solvensen ned under det nødvendige niveau.

Nedskrivningerne er på 199 millioner i tredje kvartal og bundlinjen på minus 62 millioner kroner hos Vestjysk Bank i Lemvig.

Banken fastholder forventningerne.

Vestjysk Bank har endnu ikke klarhed over, hvordan den vil blive påvirket af den nye internationale finansielle regulering i CRD IV, men ser en risiko for, at det kan presse solvensen ned under det krævede niveau.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal, som er offentliggjort torsdag morgen.

»Nye CRD IV regler, som forventes håndhævet af Finanstilsynet fra ikrafttræden af nyt lovforslag, med forventet ikrafttræden 31. marts 2014, analyseres, og arbejdet hermed fortsætter. En negativ effekt på beregning af solvensnøgletallet forudses og kan skabe usikkerhed om, hvorvidt banken herefter har en tilstrækkelig solvens, hvilket er medvirkende til, at ledelsen undersøger mulige strukturelle tiltag,« skriver Vestjysk Bank i selskabsmeddelelsen.

CRD IV udmønter de såkaldte Basel III-regler, som skal sikre en ensartet finansiel regulering i EU og vil blandt andet påvirke kravene til størrelsen og kvaliteten af egenkapital, kapitalbufferekrav.

Danske bank ved Nørreport

 
 Aktuelt har Vestjysk Bank en solvensprocent på 10,8 og et solvensbehov på 10,2 procent. Det svarer til en overdækning på bare 130 millioner kroner, og gør Vestjysk Bank sårbar over for nye nedskrivninger eller netop nye måder at opgøre den økonomiske buffer på.

Staten 67,5 procent af aktierne i Vestjysk Bank, mens ejerandelen er til salg, og begge parter har hyret finansielle rådgivere til at bistå sig.

Banken bekræftede i en selskabsmeddelelse den 18. oktober, at man undersøger »mulige strukturelle tiltag til en mere varig forbedring af bankens solvens«. Ifølge dagens meddelelse er der »for nærværende ingen resultater heraf.«

Banken skærer sine nedskrivninger ned med mere end to tredjedele i forhold til samme periode sidste år, men niveauet er stadig højt. Banken nedskriver 199 på dårlige lån mod 239 millioner i tredje kvartal 2012.

»Behovet for nedskrivninger forventes også i 2013 at være stort, men dog væsentligt lavere end i 2012. Risikoprofilen knyttet til bankens udlån medfører fortsat usikkerhed om niveauet,« skriver banken i sin selskabsmeddelelse.

Vestjysk Bank nedbringer sine omkostninger med 50 millioner kroner til 123 millioner i tredje kvartal fra samme periode sidste år, blandt andet ved at reducere medarbejderstaben med 77 fuldtidsstillinger til 559.

Vestjysk Bank-aktien starter dagen i minus 1,6 procent oven på regnskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen