Berlingske Business

Spillet om statens dyre færøske bekendtskab

Mads Sixhøj
Business' finansjournalist Mads Sixhøj Foto:

Forhandlingerne om aktieposten på 30 procent af den færøske bank Eik Banki er et udspekuleret spil, og hvordan den danske stat kommer ud af salget, afhænger af, hvordan Henrik Bjerre-Nielsen som administrerende direktør i Finansiel Stabilitet spiller sine kort, skriver finansjournalist Mads Sixhøj.

Uanset hvor godt han afslutter dette sidste kapitel i statens involvering i Eik Banki, står det dog klart, at Eik Banki har været et overordentligt dyrt bekendtskab. Således står staten til at tabe over en milliard kroner på Eik Banki, og dertil kommer et tab på formentlig omkring 2,5 milliarder kroner på datterselskabet Eik Bank Danmark.

01BUSPix-stor-Henrik-Bjerre.jpg

Her bør det nævnes, at Finansiel Stabilitet takket være indbetalinger fra landets sunde banker samlet har tjent over 11 milliarder kroner på at afvikle banker via de statslige bankpakker, men selvfølgelig skal Finansiel Stabilitet forsøge at få mest muligt ud af Eik Banki også.

Ingen ville købe hele banken i 2011, og derfor solgte Finansiel Stabilitet i første omgang 70 procent af Eik Banki til den færøske forsikringskoncern TF Holding, som betalte 450 millioner kroner og gav Finansiel Stabilitet ret til et særligt udbytte på 122 millioner kroner, der blev betalt i 2013, hvilket bragte den samlede betaling op på 572 millioner kroner. Ved efterfølgende at forlange en så høj årlig udbyttebetaling som muligt, øger Finansiel Stabilitet konstant TF Holdings incitament til at ville købe Finansiel Stabilitets resterende andel af banken.

01BUSPix-Eik-Bank.jpg

Finansiel Stabilitet har andre gode argumenter for at kræve mere i udbytte. Eik Banki er velpolstret og har derfor ikke behov for yderligere kapital. Derfor kan overskuddet lige så godt udbetales til aktionærerne. Men den anden aktionær, TF Holding, har ikke behov for pengene p.t. og ønsker ikke at få mere udbetalt. De er i stedet interesserede i, at banken fremstår så stærk som muligt og dermed godt rustet til fremtiden.

TF pønser naturligvis også på at holde værdierne i banken i håb om at få mere ud af købet af de resterende 30 procent aktier. Det er oplagt, at Finansiel Stabilitet og TF har en aftale om, at TF har en forkøbsret. Og hvis den aftale inkluderer en på forhånd aftalt pris, vil TF naturligt få mere for pengene, jo flere værdier de har tilbageholdt i banken.

Finansiel Stabilitet har det hemmelige kort på hånden, at selskabet kan sælge de 30 procent til tredjemand. Det er ikke en ønskesituation for TF, som dermed risikerer at få en aktionær ind, der ikke har samme interesser og derfor besværliggør arbejdet. Omvendt er det umiddelbart svært at få øje på, hvem der skulle være interesseret i at købe de 30 procent, og derfor vil TF formentlig heller ikke tillægge dette kort særlig stor værdi. Men værdier, det er der i banken – derfor skal Henrik Bjerre-Nielsen spille kortene rigtigt for at sikre en god betaling til den danske stat.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen