Berlingske Business

Spar Sjælland-Fyn-boss: Vi ligger lige i skabet

Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn
Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Foto:

Sparekassen Sjælland-Fyn oplever stor tilstrømning af nye kunder, øget udlånsvækst og lave tab på udlån, hvilket har udmøntet sig i en fremgang i overskuddet efter skat på 28 pct. til 204,6 mio. kr. for årets første ni måneder.

Ifølge bankens administrerende direktør, Lars Petersson, nyder banken godt af at have et filialnet med en attraktiv beliggenhed i områder med høj vækst - Sjælland og Fyn.

- I forhold til for en syv år siden, hvor vi lå et meget svært sted, så er vinden bare vendt. Sjælland går bare rigtigt godt, vi er også til stede i København og nu også i Nordsjælland. Vi ligger lige pludselig lige i skabet.

- Det gælder også på Fyn, fordi der er jo rigtigt godt gang i hele den linje der hedder Nyborg, Odense, Middelfart, og det er der, hvor vi har hele vores forretning. Så vi har været heldige og måske en lille smule dygtige til at få lagt os de rigtige steder, siger Lars Petersson til Ritzau Finans.

Banken er understøttet væksten med nye filialer, og to nye er på vej med en åbning i december i Greve og en filial i Helsinge i første kvartal 2018.

- Så er vi færdige med vores filialekspansion for denne omgang, men vi vil kigge på det igen forventeligt i andet halv år 2018, om hvad vi ellers skal, siger Lars Petersson.

Den seneste nye filial åbnede for før dage siden på Islands Brygge i København, og inklusive de kommende i Greve og Helsinge har banken et filialnet på 53, hvoraf de fire er specialiserede erhvervscentre i København (Islands Brygge), Odense, Næstved og Holbæk.

For tredje kvartal kan Sparekassen Sjælland-Fyn glæde sig over en fremgang i sine basisindtægter til 253,9 mio. kr. fra 250,9 mio. kr. i andet kvartal og 236,4 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Her bidrager en kundetilgang på 1000 om måneden godt til fremgangen ifølge sparekassens direktør.

- Vores regnskab er præget af, at vores toplinje egentlig vokser ganske pænt - både fra kvartalet før og i forhold til samme kvartal sidste år. Det er der ikke så mange andre, der har, synes jeg.

- Det skyldes jo, at vi har et lidt højere momentum og får de her 1000 kunder om måneden, plus at der er godt gang i boligmarkedet, der hvor vi er, siger Lars Petersson.

Derudover er regnskabet præget af lave nedskrivninger, der i tredje kvartal løb op i beskedne 2,5 mio. kr. mod 25,6 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Vi har svært ved at finde hår i suppen, siger direktøren.

Ligesom andre banker må han dog se rentemarginalen være under pres.

- Vi er skåret ligesom de fleste andre - det udlån, som man får ind, er til en lavere pris end det, man har. Så det handler om at styre noget vækst, og så handler det om stadigvæk at styre sine omkostninger, siger Lars Petersson.

Bankens omkostninger til lønninger og administration er i tredje kvartal steget 34,4 mio. kr. i forhold til samme sidste år, og skyldes åbningen af nye filialer, overenskomstmæssige lønstigninger og stigende it-omkostninger.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen