Berlingske Business

Spar Nord ventede forgæves: Nordjyske Bank bød aldrig op til dans

Nord
Nordjyske Bank har den seneste tid været centrum for et opkøbsdrama med Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank i hovedrollerne. Foto:

Nordjyske Bank har den seneste tid været centrum for et opkøbsdrama med Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank i hovedrollerne.

Spar Nord kunne også være en mulig køber af Nordjyske Bank, men banken har ikke aktivt forsøgt at lægge billet ind.

»Vi har en gang forsøgt at bevæge os ud på dansegulvet og fået en kurv, og det ønskede vi ikke igen. Hvis vi igen skulle på banen, så skulle det være, fordi Nordjyske Bank ønskede en nordjysk løsning og ikke en midtjysk eller vestjysk løsning,« siger Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby.

Han henviser til tidspunktet i slutningen af 2014 og starten af 2015, hvor Nordjyske Bank endte med at købe Nørresundby Bank, efter at også Spar Nord var interesseret i at overtage, hvilket dog blev afvist.

I stedet endte Nordjyske Bank med at købe Nørresundby Bank med hjælp fra Jyske Bank, der understøttede en stor aktieemission, som gjorde banken til storaktionær i Nordjyske Bank.

»Vi har valgt den tilgang denne gang, at det kunne være interessant for os, men så skulle det være en beslutning fra den anden side af Limfjorden, hvis man var interesseret i at drøfte det med os - og det er ikke sket,« siger Lasse Nyby.

Nykredit

I 2017 har Jyske Bank forsøgt at sælge sin aktiepost på små 40 pct. i Nordjyske Bank, men da det ikke lykkedes, forsøgte Jyske Bank i stedet at overtage hele molevitten.

Efterfølgende har Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank besluttet at slå pjalterne sammen, hvilket vil efterlade Jyske Bank med en ejerandel på 11 pct. i den fusionerede bank, hvis det bliver en realitet.

Fusionen er betinget af, at Jyske Bank bakker op, men Silkeborg-banken har indtil nu forholdt sig tavs.

Uanset det fremtidige ejerskab af Nordjyske Bank ser Spar Nord konkurrencemæssige fordele, selv om banken ikke selv bliver en større spiller.

»Jeg tror ikke, at det påvirker konkurrencesituationen synderligt på den korte bane,« siger Lasse Nyby.

»Men på den længere bane kan det blive positivt for os, for uanset om det bliver Jyske Bank eller Ringkjøbing Landbobank, så vil man miste lidt af det lokale image, fordi hovedsædet vil ligge i Silkeborg eller Ringkjøbing, og det vil gavne os,« siger han.

Bank

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen