Berlingske Business

S&P: Største risiko ved F1-lån ikke løst endnu

Realkreditrådets årsmøde
Erhvervsminister Henrik Sass Larsen fremlagde forleden det reviderede forslag til ny lovgivning for flekslånene - Standard & Poors mener, at den langsigtede risiko ikke bliver håndteret. Foto:

Modsat den første model, som erhvervsmini­steren fremlagde, vil den nye model ikke håndtere den makroøkonomiske risiko, som ligger i den rekordstore rentefølsomhed for det danske boligmarked.

Erhvervsministerens nye realkreditmodel håndterer den kortsigtede refinanieringsrisiko på korte realkreditlån for 1.402 mia. kroner, hvorved modellen sikrer realkreditmarkedet mod direkte nedsmeltning i et katastrofescenarie afledt af helt ekstraordinære omstændigheder på de finansielle markeder.

Men modsat den første model, erhvervsmini­steren fremlagde, vil den nye model ikke håndtere den makroøkonomiske risiko, som ligger i den rekordstore rentefølsomhed for det danske boligmarked – og dermed for dansk økonomi – med markant stigende korte renter, som vil udhule boligejernes privatøkonomi.

Fra ratingbureauet Standard & Poors siger ledende kreditanalytiker Per A. Törnquist til Økonomisk Ugebrev, at ratingbureauet endnu ikke har vurderet den nye mo­del, men at den ikke håndterer de langsigtede kreditrisici, som den første model gjorde.

»Det er klart, at de korte renter på flekslånene på længere sigt udgør en stor kre­ditrisiko, og det vil især kunne påvirke vores vurdering af dansk økonomi som helhed. Hvis man får en markant renteforhøjelse, som ikke afspejler en underliggende økonomisk vækst, vil realøkonomien alt andet lige blive svækket. En højere boligrente vil udhule husholdnin­gerne indkomster og ramme det private forbrug.«

Standard & Poors har altså ikke kun fokus på de kort­sigtede refinansieringsrisici, men i høj grad også risikoen for en markant højere boligrente på flekslånene.

»Rente­følsomheden i dansk økonomi er større end tidligere, og disse øgede kreditrisici vil vi tage højde for i bankernes og realkreditinstitutterns ratings, når vi vurderer deres ba­lancer. Det er den mest centrale vurdering af systemet,« siger han.

»Vi har endnu ikke set den nye model. Vi afventer det endelige forslag fra ministeriet. Vi har ikke i selve proces­sen haft kontakt med de danske myndigheder om forsla­get, da vi af princip ikke giver råd om den slags afgørelser. Så vi har heller ikke været i dialog med de danske myn­digheder,« sagde Per A. Törnquist tirsdag i sidste uge.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 39.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen