Berlingske Business

Små pensionsselskaber er bedst polstrede

aaa
Foto:

Kunderne i landets mindre pensionsselskaber har de bedste udsigter til at få forhøjet den pension, de er stillet i udsigt. De små selskaber har en større kapital at dele ud af – ud over det kunderne er garanterede.

Det er de små drenge i klassen i form af SEB Pension og AP Pension, som står bedst polstret til at klare garantierne på kundernes pensioner.

Hos de største selskaber, Danica Pension og PFA Pension, er reserverne slidt langt tyndere, mens Nordea Liv & Pension også ligger pænt.

Det er godt for kunderne i de mindre pensions­selskaber og knap så godt for kunderne i de store selskaber.

Det viser beregninger som forsikringsmæglervirksomheden Willis har udarbejdet for Berlingske Business.

På baggrund af års­regnskaberne for 2014 har Willis set på de enkelte selskabers såkaldte bonusgrad. Den fortæller groft sagt, hvor mange penge pensionsselskaberne har i reserver målt i forhold til kundernes samlede opsparinger.

Direktør i Willis Søren Andersen påpeger, at en høj bonusgrad har stor betydning for selskabernes kunder af to årsager.

»Bonusreserverne er kundernes penge, og de vil blive delt ud over årene. Jo højere bonusgrad, desto mere kan blive delt ud. Den anden ting er, at en større bonusgrad giver selskaberne mulighed for at investere mere frit. Med en lille bonusgrad er der meget stramme begræsninger på, hvordan selskaberne kan investere,« siger Søren Andersen.

Ikke mere end garantien

Han fremhæver, at den lave bonusgrad hos PFA og Danica for kunderne med de høje garantier på 3,5 pct. til 4,5 pct. gør, at kunderne i de to selskaber kun får det, de er garanteret – og ikke mere end det. Modsat giver de solide pengekasser hos nogle af de andre selskaber mulighed for at give en konto­rente, der går ud over garantien.

»Hos AP Pension, SEB og dele af Topdanmark er det muligt at give en højere kontorente. SEB giver en kontorente på seks pct. og har stadig en høj bonusgrad. Det afspejler, at det selskab satser på de garanterede pensioner,« siger Søren Andersen.

Hos Danica bekræfter adm. direktør Per Klitgård situationen.

»Vi lever til enhver tid op til garantierne, men kunderne skal ikke forvente at få mere end det, som de er garanteret,« siger han.

Per Klitgård oplyser samtidig, at selskabets kapital er sammensat sådan, at de seneste ugers rentestigning ikke forringer bonusgraden.

»Vores bonusgrad lige nu er rimelig neutral over for både rentestigninger og rentefald. Samtidig er vores bonusgrad forbedret pænt siden årsskiftet, og vi er kommet længere væk fra kursværnet (fradrag ved flytning af pensionsopsparinger, fordi værdien er udhulet, red.) i forhold til udgangen af 2014. April har været rigtig god for os, og bonsugraden er steget,« siger han.

Kan hæmme indtjening

I det andet store selskab, PFA, erkender koncern­direktør Anders Damgaard, at polstringen godt måtte have været tykkere:

»Vi ville gerne have haft en bonusgrad, der var større. Det er et billede af, hvor meget stødpude, vi har i forhold til kundernes garantier på deres pensioner. Når bonusgraden når ned på nul, er det vores basiskapital, som kommer til at stå for skud for, at vi kan opfylde garantierne,« siger Anders Dam­gaard, der dog understreger, at PFA har en ganske stor basiskapital.

For PFA er problemet med de lave bonusgrader, at den kan hæmme selskabets ind­tjening. Hvis bonusgraden når ned på nul, må selskabet ikke opkræve den såkaldte risiko­forretning fra kunderne. Det er et gebyr, som kunderne med garanterede pensioner betaler til selskaberne for garantien.

Useriøst at presse

De høje garantier på op til 4,5 pct. blev lavet tilbage i 1980erne. De har længe været en sten i skoen på især Danica og PFA, fordi de kræver, at selskaberne har så store reserver.

Det blev et stigende problem efter finans­krisen, og pensionsbranchen indgik i 2012 en aftale med regeringen om, at selskaberne blandt andet kunne lette deres kapitalkrav ved at flytte kunder fra såkaldt gennemsnitsrente til markedsrente, så de kunne komme af med nogle af rentegarantierne.

Men i Danica har kun omkring 20 procent af de kunder, der har fået tilbuddet, sagt ja.

»Man kunne da godt have forestillet sig, at det tal var større. Men det er ikke bare et godt tilbud – det er også en afvejning af værdien af at have en garanti. Derfor kommer vi ikke med en klar anbefaling af, om det er en god eller dårlig idé. Vi forsøger at forklare så objektivt som muligt, hvad man mister, og hvad man har af »upside«, og så skal folk selv tage stilling. Vi er meget bevidste om, at man afgiver en garanti, og det ville være useriøst at presse folk. Men man kan da godt mene, at det er et godt tidspunkt på grund af den lave rente,« siger Per Klitgård.

Uafhængig aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen er ikke i tvivl om, at mange pensionskunder har stor fordel af at skifte deres garantier ud med en markedsrentepension og indkassere en bonus.

»Man kan altid gætte om markedets udvikling fremover. Men det, man ved, er, at man i gennemsnitsrentemiljøer betaler et højt driftsherretillæg, og at selskaberne giver bedre rabatter i markedsprodukter. Så det er indiskutabelt, at man ved at skifte til markedsrente kan få lavere omkostninger, man får alle sine penge med i udgangssituationen for eksempel ved pensionering, jobskifte, dødsfald osv. Og så er det i forhold til timing nu, at værdien er – eller måske har været – all time high,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen