Berlingske Business

Små banker bliver hårdt ramt af landbrugets krise

13BUSPix-Vestjysk-Bank1.jpg
Også Vestjysk Bank har været i problemer de senere år på grund af meget store udlån til landdbruget. Staten ejer nu næsten 82 procent, men har endnu ikke fået håndslag på et salg. Foto: Johan Gadegaard

Selv om antallet af banker er næsten halveret siden finanskrisen, er der stadig pengeinstitutter, som kæmper med røde tal og svage udsigter. Særligt de mindre banker er hårdt ramt af krisen i landbruget.

Generelt har de danske banker det bedre, men på trods af syv års oprydning i sektoren, er der stadig pengeinstitutter, der vipper på kanten af overlevelse. Særligt de mindre banker er hårdt ramt af krisen i landbruget og kæmper med røde tal på bundlinjen.

Det viser foreningen Lokale Pengeinstitutters gennemgang af de 69 årsregnskaber, der indtil videre er udsendt af de danske pengesinstitutter.

Arbejdernes Landsbank.

Særligt 13 banker skiller sig ud som hårdt ramt med røde tal på bundlinjen. Blandt dem er der både alment kendte problembanker og en enkelt overraskelse.

Hovedparten hører til gruppen af mindre pengeinstitutter, og for mange af dem er det en høj landbrugseksponering, som tynger regnskabet.

Det gælder blandt andet landbrugsbankerne Skjern Bank og Lollands Bank, som begge bogfører et stort minus efter 2014 udløst af udfordrede landbrugskunder og skrappere regulering fra Finanstilsynet.

Peter Nyholm

»Der er stor variation blandt medlemmerne. Men ser vi på det med kritiske briller, har en række pengeinstitutter foretaget store nedskrivninger på landbrug. Det skyldes Ruslands-krisen, der har lagt et nedadgående pres på afregningspriserne og forringet afsætningsvilkårene. Hertil kommer, at Finanstilsynet har bedt pengeinstitutterne om at rette et særligt kritisk blik på landbrug,« siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, men tilføjer:

»Det gode er, at der er ved at komme bedre gang i økonomien, og at vi har lagt finanskrisen bag os.«

Siden 2007 er antallet af pengeinstitutter næsten halveret fra 151 til bare 82 i 2014. Det har skærpet sundheden i sektoren, fordi en række svage banker er blevet afviklet eller fusioneret.

Men bevægelsen er ikke slut endnu. Sidst i marts meddelte Hals Sparekasse, at man på baggrund af sit negative 2014-resultat vil søge fusion med Sparekassen Vendsyssel.

»Trenden fortsætter, dog med mindre effekt. Det vil sige, at selv om man aldrig kan udelukke noget, og derfor heller ikke, at der kun vil være 40 pengeinstitutter efter de næste seks år, vil det alligevel overraske mig, hvis effekten skulle blive så stor. En årsag hertil er netop, at det går lidt bedre i sektoren,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS). Han var formand for det udvalg, der kulegravede og dynamikkerne bag finanskrisen.

En af de banker, som har været på vippen gennem flere år, er Østjydsk Bank, som kommer ud af 2014 med sektorens dårligste egenkapitalforrentning og minus 223 millioner på bundlinjen.

Banken, som har hovedsæde i Mariager, har flere gange måttet indsende overlevelsesplaner til Finanstilsynet og opgav i december at finde en køber, som ville overtage den samlede forretning.

Samtidig blev der fundet nye landbrugsnedskrivninger for 30 millioner kroner, som kom oven i de mere end 200 millioner kroner banken nedskrev i sommeren 2014 efter besøg fra Finanstilsynet. Siden har Østjydsk Bank frasolgt to filialer og vil i år søge en kapitalforhøjelse, som skal bringe banken ud af Finanstilsynets søgelys. Nedskrivningsprocessen steg til 7,2 i 2014 fra 4,7 året før, mens kapitaloverdækningen svandt til minus 1,4 procent fra plus 4,3.

»Det er en oprydningsproces, som koster penge. Hos os har der været for stor vækst i banken op til krisen. Det har givet os nogle tab, men per 1. januar har vi solgt afdelinger til Jutlander Bank. Det har givet et løft i solvensen. Men det er ikke nok, og derfor har vi meddelt markedet, at vi i første halvår 2015 vil lave en kapitalrejsning, så vi kan lave et løft i vores kernekapital, opfylde kravene og komme ud af den genopretning, som banken er i pt.« siger bankdirektør Max Hovedskov.

Staten som aktionær

Også Vestjysk Bank har været i problemer de senere år blandt andet på grund af meget store udlån til landbruget, og ligesom Østjydsk Bank har Vestjysk Bank måttet indsende genoprettelsesplan til Tilsynet på grund for lav solvens.

»Vi er meget afhængige af, at landbruget kommer på fode igen. Vi har set, at svine- og mælkepriserne er steget i år, så der blæser lidt mildere vinde, men ikke nok til, at det ændrer grundforudsætignerne for 2015,« siger bankdirektør Jan Ulsø Madsen, Vestjysk Bank, som forventer et positivt resultat efter nedskrivninger i 2015, mens bundlinjen i 2014 var negativ med 191 millioner kroner før skat.

Efter flere redningsaktioner og konvertering af hybridlån til aktier, ejer staten nu 81,5 procent af Vestjysk Bank. Flere banker har gennem årene været nævnt som interesserede købere – i hvert fald på rygteplan – herunder Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, men endnu er staten storaktionær på trods af Finansministeriets gentagne forsikringer om, at man ikke ønsker at være den varige ejer af banker.

Del af en koncern

Mens Vestjysk Bank og Østjydsk Banks udfordringer er velkendte, vil nogle måske være overraskede over at finde den store Nykredit Bank i gruppen med røde tal. Men her er historien en ganske anden, nemlig en række forretninger med renteswaps, som kostede Nykredit 3,4 milliarder kroner i 2014, og trak bankens resultatet ned med 2,4 milliarder kroner før skat.

I Nykredit påpeger koncerndirektør Søren Holm, at nedskrivningerne, skønt de skæmmer bankens regnskab, ikke er penge, som nødvendigvis er tabt.

»Når man ser på Nykredit Banks tal, skal man huske på, at banken er en del af Nykredit-koncernen, som har pæne tal på bundlinjen. Og når man ser isoleret på minusset i banken, skal man også være opmærksom på, at det er meget konservative reservationer og ikke udtryk for, hvad vi regner med at tabe i sidste ende,« siger Søren Holm.

Stadig skarp konkurrence

Mens 13 banker taber egenkapital i 2014, er der til gengæld 18 banker, som forrenter deres med mere end ti procent herunder Ringkjøbing Landbobank, Københavns Andelskasse, Nordea Bank Danmark, Lån & Spar og Sydbank.

Ringkjøbing Landbobank er gennem flere år kendt for sine flotte regnskaber, og i 2014 præsterer den en egenkapitalforrentning på 20,2 procent. Men det er ikke fordi, at sektorens generelle udfordringer preller af på banken, understreger adm. direktør John Fisker.

Banken har bare et bedre udgangspunkt og et bedre tag på problemerne end mange andre.

»Vi har også en meget omkostningseffektiv struktur og kom gennem finanskrisen uden alt for store tab. Derfor har det været muligt for os at tage markedsandele og dermed vokse på toplinjen. Vi har de samme rammevilkår som den øvrige sektor, og vores landbrugskunder har også mærket krisen i den sektor; vi har bare kun 4,2 procent mælkeproducenter, fordi vi var forsigtige før krisen,« siger John Fisker.

Udmeldingen fra Ringkjøbing Landbobank er meget karakteristisk for den aktuelle situation i den finansielle sektor, hvor den skarpe konkurrence trækker skellene mellem gode og dårlige banker skarpt op, mener Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

»Dem, der har gjort det godt og gjort det godt længe, har fortsat medvind, mens dem, der har det rigtig svært, ikke får det nemmere i det marked, vi har nu. Dem, der har det svært, betaler stadig en relativt høj pris for deres finansiering, mens dem, som har det godt, har rigeligt med likviditet, som de kan tilbyde til relativt attraktive priser,« siger Lars Krull.

Udover de allerede nævnte kommer også Alm. Brand Bank, Banknordik, Den Jyske Sparekasse, Dragsholm Sparekasse, Frøslev-Mollerup Sparekasse, PenSam Bank, Skjern Bank og Sparekassen Den Lille Bikube ud af 2014 med en faldende egenkapital.

I Alm. Brand Bank er egenkapitalforrentningen på minus 19,2 procent faktisk udtryk for en markant forbedering fra minus 48,4 procent året før. Banken har en række engagementer, som er under afvikling, og som giver stort underskud, men målet er at have vendt år med negative resultater i banken til plus i 2016.

For Banknordik, som overtog resterne af den krakkede Amagerbanken i 2011, var det en massiv goodwill-nedskrivning på en kvart milliard kroner i fjerde kvartal, som vendte resultatet af 2014-regnskabet fra plus til minus.

Nedskrivningen vedrørte aktiviteter uden for Færøerne. Banken har flere gange tidligere nedskrevet på Amagerbank-købet. Banken har en egenkapitalforrentning på minus 4,6 procent sammnelignet med 5,2 procent i 2013.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen