Berlingske Business

Slagsmål om rentegarantier slutter i retten

13BUSKoebenhavnere-mere-rej.jpg
Hvis sagsøgeren ikke slipper igennem med sin fortolkning af rentegarantien i Højesteret, er der nok nogle fremtidige pensionister, der får færre penge at rejse for end de måske selv havde beregnet ud fra deres pensionsopsparing. Billedet er fra en rejsemesse i Herning. Arkivfoto: Claus Fisker

Pensionsselskabet SEB forsvarer sig med næb og kløer mod at tabe en sag, der kan betyde milliardstore ekstra udbetalinger til tusindvis af kunder. Nye vidner er fundet frem, inden de afgørende retsmøder i Højesteret.

Hvis man ikke vidste det, så afslører de afslappede hilsner mellem advokater, vidner og sagsøgte i venteværelset i Højesteret ikke, at et slagsmål om milliarder nærmer sig sin afslutning. Højesteret skal inden for få måneder afklare, om tusindvis af danskere er blevet garanteret en mindsterente på deres pensionsopsparing hvert eneste år, eller om de kun er garanteret en pension af en vis størrelse.

Onsdag var det pensionsselskabet SEB, der er sagsøgt i sagen, der skulle føre et par vidner for sin sag: To af selskabets egne assurandører, viste det sig, forklarede, at de ikke havde lovet kunderne en fast rente på deres opsparing år efter år, da de oprettede deres pensionsordninger.

»En mindsterente var ikke så relevant, men det var det, at man var garanteret en udbetaling. Jeg har aldrig været inde i drøftelser med kunder om, at man også fik renter af renter,« forklarede Erik Sundbøl, der har været ansat i SEB-koncernen i 34 år, også i det daværende Hafnia og derefter Codan.

Det samme forklarede pensionskundechef i SEB Marco Dybdal:

»Jeg har aldrig under min uddannelse eller i lærebøger forstået det anderledes, end at renten er et beregningsgrundlag for pensionsydelsen,« forklarede han i retten.

Finanstilsynet

Skarp modsætning

Det står i skarp modsætning til de vidner, som sagsøgeren Helge Gøttsche og hans advokat har på deres side. Flere assurandører har til fordel for deres sag forklaret, at netop den garanterede rente var deres bedste våben i kampen mod bankerne, der ikke på samme måde kunne love en fast mindsterente i mange år fremover.

»Vores absolut stærkeste kort, når vi konkurrerede med bankerne om kunderne, var, at vi kunne garantere en årlig forrentning, uanset hvad der ellers skete med renteniveauet,« forklarede Paul Erik Christensen, som i en længere periode var salgschef for hele region Nordsjælland for Codan, under et tidligere retsmøde.

torben m. andersen

Han var desuden lærer på det, der nu hedder Forsikringsakademiet, hvor han også understregede over for eleverne, at de skulle slå på den årlige rentegaranti i salgsarbejdet.

»Jeg har masser af gange skrevet på en opgave, jeg skulle rette, at de skulle huske rentegarantien,« forklarede han i retten.

Blev moderne

Marco Dybdal blev onsdag i retten forevist et eksempel på en årlig skrivelse fra SEB-koncernen under dens tidligere navn, og her var depotets størrelse angivet, som om kundens værdi voksede og blev opgjort hvert år.

»Det er udtryk for et internt regnskab, for ellers skulle beløbet svare til genkøbsværdien, og det gør det ikke,« forklarede Marco Dybdal.

EURO ZONE/BANK-TESTS

Dermed henviser han til, at kunder ved ophævelse af en pension i utide ikke får hele det angivne beløb med.

Hvorfor blev der så sendt en saldo over depotet til kunderne, ville Helge Gøtsches advokat Karsten Høj vide.

»Det blev på et tidspunkt moderne at sende kunderne noget. Men det er stadig et internt regnskab,« lød svaret.

Principiel sag

Sagen er endt i Højesteret, efter SEB vandt første runde i Østre Landsret. Den nu pensionerede læge Helge Gøttsche sagsøgte pensionsselskabet SEB, fordi han ikke konstant har fået en årlig rente på mindst 4,5 procent. Det blev han lovet, da pensionsordningen blev oprettet i 1982. Men omkring 2009 faldt renten på Helge Gøttsches pensionsordning til under 4,5 procent, og sagen kom for Forsikringsankenævnet.

q

Nævnet henviste sagen om rentegarantien til domstolene, fordi den er så principiel - hvilket også er grunden til, at Helge Gøttsche fik lov til at prøve sagen igen for landets højeste retsinstans.

Striden står i høj grad om formuleringer og tolkningen af dem. Hvis pensionsselskaberne får ret i, at det kun er givet en garanti for en ydelse i den sidste ende, der modsvarer en årlig rente på 4,5 procent, så kan pensionsopsparingen i nogle år tilskrives mindre end 4,5 procent – blot gennemsnittet over alle årene bliver 4,5 procent.

Men dermed kan det samlede afkast blive lavere, fordi en lav rente i de tidlige år vil give lavere renters rente i den sidste ende. Og en ophævelse af pensionen inden pensioneringen og efter en række år med magre afkast kan også resultere i en lavere opsparing, end en årlig fast forrentning på mindst 4,5 procent ville have givet.

aaa

20 milliarder

Sagen er en potentiel milliardbombe under pensionsbranchen. Pensionsekspert og direktør Søren Andersen med årelang erfaring fra bl.a. mæglerkoncernen Willis har tidligere over for Berlingske Business vurderet, at en sejr til Helge Gøttsche, der får effekt for hele branchen, kan koste et tocifret milliardbeløb.

»Hvis retten kommer frem til, at G82 (fælles beregningsgrundlag for pensionsselskaber, red.) indeholder rentegarantier, og det er mit indtryk, at det var en del af argumentationen, så har alene de kommercielle selskaber over de seneste tre år sat 20 milliarder kroner for lidt ind på depoterne,« vurderede han.

SWEDEN ECONOMY SEB

Tallet er baseret på et skøn over, hvor mange kunder de enkelte selskaber har på de forskellige niveauer for rentegaranti. Men det er ikke nødvendigvis alle selskaberne, der har penge til uden videre at fylde den manglende kontorente op på kundernes konti. Så skal pengene hentes i egenkapitalerne, og Søren Andersen kalder det »en meget stor udfordring for pensionsselskaberne«, hvis dommen går selskaberne imod og er principiel for hele branchen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen