Berlingske Business
14:19Hvem af giganterne bruger flest penge på forskning?

Skjulte aftaler i forsikringsbranchen

email

E-mailkorrespondance viser, at der eksisterer et samarbejde om »vores fælles marked« for forsikringsselskaber og mæglere, hvor sidstnævnte er kundernes mand.

Forsikringsbranchen samarbejder i det skjulte med de forsikringsmæglere, der egentlig skal repræsentere kunderne. Det viser en e-mailkorrespondance fra vicedirektør Carsten Andersen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af.

E-mailen blev sendt til formand Søren Lindbo og andre repræsentanter for Forsikringsmæglerforeningen og var tilsyneladende et forsøg på at bremse en kritisk artikel om svag konkurrence i forsikringsbranchen, som Berlingske bragte i går:

»Vi har modtaget nedennævnte henvendelse fra Berlingske. Det undrer mig af to grunde: for det første, fordi jeg mente, at vi var enige om at samarbejde om vores fælles marked og søge at undgå negativ omtale i pressen; for det andet, fordi den fremførte kritik på en række områder er faktuel forkert, jf. fx den netop offentliggjorte redegørelse fra Copenhagen Economics om Konkurrence om private skadesforsikringer,« lød det fra Carsten Andersen i mailen, der også indeholdt de kritiske spørgsmål, som Business havde stillet til Forsikring & Pension på baggrund af et interview med Søren Lindbo.

Især er Carsten Andersen ærgerlig over, at forsikringsselskaberne og mæglerne i artiklen kommer til at fremstå som en branche, der er uenig:

»Det er klart, at vi dermed let kommer til at fremstå som en branche i strid med sig selv. Stik modsat af, hvad vi har givet hinanden tilsagn om ved vores seneste møder.«

Forsikringsmæglerforeningen (FMF) fastholder sin kritik af konkurrencen på skadesforsikringsmarkedet for privatkunder og mindre erhvervsvirksomheder trods udfaldet fra Carsten Andersen.

»Det skal da ikke forhindre os i at komme frem med de ting, vi har på hjerte,« lyder det fra FMF-direktør Flemming Kosakewitsch.

Mistanken er vakt

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Ben­ny Engelbrecht, mener, at et sådant samarbejde mellem to brancheorganisationer er noget, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør kigge nærmere på:

»Det er klart, at jeg sidder tilbage med en mistanke efter at have hørt om sagen. Den kan jeg ikke helt ryste af mig.«

Business fanger F&Ps vicedirektør, Carsten Andersen, på telefonen. Han mener ikke, at der kan være noget overraskende i, at F&P snakker med Forsikringsmæglerforeningen i det skjulte, f.eks. om hvordan man fremstår bedst muligt i pressen. Hvad er det for et fælles marked, du nævner i mailen?

»Det er et marked, som både vi og Forsikringsmæglerforeningen opererer på. Det er jo klart nok.« Er det normal praksis, at I forsøger at bremse artikler på den måde?

»Nej, det er normal praksis, at vi forsøger at få en sober tone i markedet og lader være med at kaste smuds efter hinanden.«

I en senere e-mailkorrespondance til Søren Lindbo, som Carsten Andersen sender til redaktionen, beskriver han, hvad det er for smuds, han vil undgå, når mæglere og forsikringsselskaberne tørner sammen i pressen:

»Jeg bliver desværre nødt til at fastholde, at dine (Søren Lindbos, red.) udtalelser er lodret i strid med vores aftaler. I er naturligvis i jeres gode ret til at arbejde for at få udenlandske selskaber ind på det danske marked. I er også i jeres gode ret til at forsøge at få danske selskaber til at tilbyde særligt fordelagtige priser ved salg gennem mægler. Men du bruger udtryk og et sprogbrug, der alene har til formål at mistænkeliggøre og tillægge forsikringsselskaberne uhæderlige motiver,« lyder det fra Carsten Andersen, der nu begrunder samarbejdet med mæglerne med, at konkurrencen på mæglermarkedet og på forsikringsmarkedet bliver så effektiv som muligt:

»Det er i kundernes interesse. Og i vores interesse, fordi det giver det bedst fungerende marked, hvor de dygtigste selskaber vinder i det lange løb. Vi kæmper for åbenhed og gennemsigtighed, og har dialog med mæglerne for at få denne holdning udbredt – også til mæglermarkedet. Dette samarbejde vil Mæglerforeningen kunne bekræfte,« skriver Carsten Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen