Berlingske Business

Skibsbanken bejler til store kapitalfonde

15BUSvaerft4Lindoe-vaerftet.jpg
Danmarks Skibskredit har rødder tilbage til den tid, da Danmark var en nation af skibsværfter, som skulle have finansieret bygningen af store skibe. På billedet er en kvindelig svejser i gang med sit arbejde på det nu lukkede Lindøværft ved Odense. Arkivfoto: Brian Berg

Flere kæmpestore udenlandske kapitalfonde pønser i hemmelighed på at byde på skibsbanken Danmarks Skibskredit, der kommer til at koste op mod fire mia. kroner. Ejerkredsen omfatter A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Nordea og National­banken.

Ejerne bag skibsbanken Danmarks Skibskredit har taget salget af den hæderkronede skibsbank ind i en ny fase.

Flere store udenlandske kapitalfonde har kastet sig ind i kampen om at overtage virksomheden. Danmarks Skibskredit – der kan komme til at koste op mod fire milliarder kroner og blandt andet er ejet af de store danske banker – har været tæt på at blive overtaget af finansmanden Christian Dyvig, der angiveligt nu har mistet sin eksklusivret i forhandlingerne.

Berlingske erfarer fra flere kilder, at ejerne af Danmarks Skibskredit er i forhandlinger med flere store amerikanske og engelske kapitalfonde om at overtage den gamle skibsbank.

Det sker, efter at forhandlinger med Christian Dyvig før sommerferien endte med et sammenbrud.

»Christian Dyvig er ikke længere den oplagte køber,« siger en kilde.

skibs

Berlingske kunne i juni afsløre, at skibsbanken var sat til salg af ejerne, og at Dyvig skulle være interesseret i at købe for et beløb omkring tre-fire milliarder kroner. Kort efter bekræftede virksomhedens formand, Nordea-direktør Peter Lybecker, Berlingskes oplysninger i en fondsbørsmeddelelse.

Med rødder i tung værftsindustri

Danmarks Skibskredit – der tidligere var kendt under navnet Skibskreditfonden – har en ejerkreds, der blandt andre tæller A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Nordea og Nationalbanken. Selskabet har rødder tilbage til dengang, hvor den tunge værfts­industri buldrede frem i Danmark, og hvor der var brug for en specialbank til at finansiere bygningen af store skibe i Danmark.

I dag er billedet anderledes. De fleste skibe bygges i Asien, og skibskredittens ejerkreds har ikke længere specielt stor lyst til at drive den engang så hæderkronede bank.

Kilder oplyser nu, at forhandlingerne med Dyvig gik i hårdknude, fordi der opstod uenighed i den spredte ejerkreds om pris og vilkår i handelen. Det drejede sig ikke så meget om prisniveauet, men det var særligt strukturen i betalingen, der gav uenighed. Blandt andet skulle det handle om, hvor stor en del af beløbet der blev betalt up front, og hvor stor en del af beløbet der var resultat­afhængig – det, der også kaldes en earn out.

12BUSArveprins-Knud-ms.jpg

For sælgerne besværliggør det processen, at Danmarks Skibskredit er en vanskelig virksomhed at værdisætte, dels fordi det er en finansiel virksomhed, dels fordi den er i en svær niche. Det er bestemt ikke alle kapitalfondes kop te, og derfor skal køberne findes blandt nogle af de helt store kapitalfonde i verden, hvis det altså skal være en kapitalfond. Det kan bringe fonde som TPG, KKR, Bain og Advent i spil som nye ejere.

Endnu mere kompliceret bliver handlen af, at Danmarks Skibskredit arbejder med penge, som ikke er en del af handlen. Egenkapitalen er på godt ti milliarder kroner, som ved lov er sikret til at bidrage til attraktiv finansiering af nybygninger af skibe.

Ud over at Peter Lybecker tidligere har udtalt sig om salgsplanerne, har de andre ejere været tavse om forløbet. Nationalbanken har dog tidligere sagt, at bankens aktier kunne komme til salg.

I efteråret sidste år signalerede nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen meget kraftigt, at Nationalbankens aktier i skibskreditten stod over for et salg. Hugo Frey Jensen var på det tidspunkt også medlem af bestyrelsen i Danmarks Skibskredit.

Rig på spektakulære handler

Godt nok synes Christian Dyvig sendt på bænken i processen. Men nogle kilder vurderer over for Berlingske, at det sagtens kan tænkes, at Christian Dyvig kan komme tilbage i processen, og at det kan være taktik, at han nu har forladt forhandlingerne.

Christian Dyvig er blevet rig på en række spektakulære handler, og han har før vist, at han ikke er bleg for at købe lidt skæve aktiver, som det for eksempel var tilfældet, da han i 2010 sammen med blandt andre PFA og ATP var med til at købe FIH af den islandske stat, som havde sat sig på banken, efter at den havde en nærdødsoplevelse under finanskrisen.

BM

De handler skulle angiveligt senere have vist sig at være en meget lukrativ forretning for finansmanden.

Men indtil videre har Dyvig ikke kunnet blive enige med sælgerne af Danmarks Skibskredit. Derfor har han ikke længere de eksklusivrettigheder til handlen, som han ifølge nogle kilder tidligere har haft.

Det har gennem flere år været drøftet at sælge selskabet. Men, som tidligere omtalt i Berlingske, var det først i år, at ejerne indledte processen frem mod at sælge virksomheden. Både Danske Bank og Nordeas corporate finance-afdelinger er hyret til at finde en ny ejer. Indtil nu har mulighederne for en børsnotering også været vendt, men de planer ser ud til at blive overhalet af interessen fra de udenlandske kapitalfonde.

Ud over at have været medejer af FIH har Christian Dyvig tidligere været dansk chef for den store nordiske kapitalfond Nordic Capital, hvor han blandt andet har tjent en formue på fondens ejerskab af redningsvirksomheden Falck.

kansas

Derudover er han hovedejer af legeredskabsvirksomheden Kompan og har for nylig købt den kriseramte arbejdstøjsproducent Kwintet, som står bag mærket Kansas.

Christian Dyvig, der i øvrigt også lige har etableret en rådgivingsbank i Danmark, er ikke vendt tilbage på Berlingskes forsøg på at få en kommentar til denne historie.

Peter Lybecker oplyser gennem Nordeas pressetjeneste, at han ikke ønsker at udtale sig.

Dyvig

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen